Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Spørg Riget

Rigshospitalets eksperter stillede fra 2004 til sommeren 2006 deres viden til rådighed for Politikens læsere og fortalte om det seneste nye inden for forskning og behandlingsformer på Rigshospitalet.

Alle de bragte artikler kan læses nedenfor.

God fornøjelse!


19. juli 2006
Antistoffer mod leddegigt
Politiken 16. juli 2006, 4. sektion, side 22
Af overlæge Bo Baslund, Reumatologisk Klinik
Kronisk leddegigt er en sygdom, hvor celler fra kroppens immunsystem angriber kroppen selv - først og fremmest leddene.

19. juli 2006
Sæson for ulykker ved havegrillen
Politiken 9. juli 2006, 4. sektion, side 14
Af overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
Hurtig behandling med koldt vand er afgørende i behandlingen af brandsår.

12. juni 2006
Graviditet efter livmoderhalskræft
Politiken 11. juni 2006, 5. sektion, side 19
Af overlæge Christian Ottosen, Gynækologisk Klinik
Operation for livmoderhalskræft bevarer kvindens mulighed for at blive gravid.


6. juni 2006
Hævelser efter brystkræft
Politiken 4. juni 2006, 5. sektion, side 19
Af Fysioterapeut Nina Høgdal, klinikleder, fysioterapeut Helle Tauby Sørensen samt klinikchef, dr.med. Jens Halkjær Kristensen, Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering
Et lymfødem er en hævelse (et ødem), der skyldes ophobning af lymfevæske. Lymfødem er ikke farligt, men det kan være ubehageligt, hvis man ikke får det behandlet.

29. maj 2006
Kvinder med sukkersyge kan også få børn
Politiken 28. maj 2006, 5. sektion, side 21
Af overlæge, dr.med Elisabeth R. Mathiesen og overlæge dr.med Peter Damm, Center for Gravide med Sukkersyge, Endokrinologisk Klinik og Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet
Kvinder med sukkersyge (type 1) har ikke sværere ved at blive gravide end andre kvinder. Men det er en kendsgerning, at de oftere har problemer med at gennemføre graviditeten og derfor må tage en række nødvendige forholdsregler for at forebygge problemer.


22. maj 2006
Når kroppen går i krig med sig selv
Politiken 21. maj 2006, 5. sektion, side 16
Af overlæge Bo Baslund, Reumatologisk Klinik
Wegeners granulomatose (WG) er en alvorlig autoimmun sygdom, hvor kroppen af ukendte årsager danner antistoffer mod sig selv. Sygdommen er meget sjælden og rammer kun 40-50 danskere hvert år.

16. maj 2006
Tusinder lever med leukæmi
Politiken 14. maj 2006, 5. sektion, side 17
Af Christian Geisler og jesper jurlander
Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er den hyppigste form for leukæmi i Danmark med 250-300 nye tilfælde hvert år.

8. maj 2006
En million lider af høfeber
Politiken 7. maj 2006, 5. sektion, side 21
Af Klinikchef Hans-jørgen Malling, Allergiklinikken
Høfeber er en overfølsomhedsreaktion på luftbårne stoffer som f.eks. pollen, dyrehår, støvmider eller svampesporer, der angriber næse, bihuler, svælg og øjne. Høfeber er meget udbredt, og man regner med, at omkring en million danskere lider af høfeber.

18. april 2006
Undervisning kan hjælpe på depressioner
Politiken 16. april 2006, 5. sektion, side 20
Af professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing og overlæge Ellen Margrethe Christensen, Klinik for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Klinik

Klinik for Affektive Lidelser tilbyder depressionsundervisning til patienter, som har været indlagt med depression eller mani på en psykiatrisk afdeling i Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS).

10. april 2006
Når man vågner under en operation
Politiken 9. april 2006, 5. sektion, side 21
Af overlæge Stig Yndgaard, Anæstesiologisk Klinik

Siden den første bedøvelse blev givet i forrige århundrede, har der været patienter, som har fortalt, at de har været vågne og i nogle tilfælde haft smerter under en del af eller under hele operationsforløbet. Cirka 0,1 procent af alle patienter vågner op under bedøvelsen og har erindringer om forløbet.

27. marts 2006
Galdesten rammer 5.000 årligt
Politiken 26. marts 2006, 5. sektion, side 26
Af overlæge Marianne Jendresen, Kirurgisk Klinik
Galdesten er små eller store sten bestående af kolesterol, kalk og galdefarvestoffer. De opstår som små, faste partikler i galdeblæren, hvis der er ubalance i galdens sammensætning


20. marts 2006
Idræt kan dyrkes i alle aldre
Politiken 19. marts 2006
Af overlæge Jens Halkjær Kristensen, Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering
Idræt i form af forskellige træningsaktiviteter kan, som mange efterhånden er klar over, være med til at holde kroppen i form, bidrage positivt til et alment velbefindende og udskyde kroppens aldring.

13. marts 2006
Vores mystiske nervesystem
Politiken 12. marts 2006, 5. sektion, side 17
Nervesystemet er meget kompliceret i sin opbygning og funktion. Vores sanseindtryk påvirkes af alle dele af nervesystemet lige fra sanseorganer til hjernebark, herunder bevidstheden. Vores følesans, syn, hørelse m.m. indgår i de systemer, som giver vores centralnervesystem et billede af den ydre verden.

27. februar 2006
Fostret fortæller om fremtiden
Politiken 26. februar 2006, 5. sektion, side 15
Obduktion er vigtig, når et foster aborteres, eller når et barn dør på grund af alvorlige misdannelser.

20. februar 2006
Stærkt overvægtige børn kan behandles
Politiken 19. februar 2006, 5. sektion, side 16
I Danmark er forekomsten af ekstrem overvægt blandt voksne danskere mere end fordoblet i perioden fra 1987 til 2001 - til 12 procent af den voksne befolkning. Antallet af overvægtige og svært overvægtige børn er også steget. 15-20 procent af alle børn og unge er i dag overvægtige, og omkring 4 procent lider af svær overvægt.

14. februar 2006
Stamcelleforskning er nået langt
Politiken 12. februar 2006, 5. sektion, side 20
Udviklingen inden for forskning i stamceller går stærkt i disse år. Indsatsen er nu på verdensplan så massiv, at vi kan forvente at se konkrete behandlingsmuligheder inden for de næste 5-10 år.

6. februar 2006
Blodtransfusioner redder liv
Politiken 5. februar 2006, 5. sektion, side 18
Blodtransfusion gives til patienter, der bløder kraftigt - især efter en ulykke eller i forbindelse med en operation - og til patienter, der ikke selv kan producere blod som følge af en sygdom.

30. januar 2006
Når børn fødes med en syg nyre
Politiken 29. januar 2006, 5. sektion, side 21
Multicystisk nyresygdom findes hos 1 ud af 3.000 nyfødte børn og ses hyppigere hos drenge end hos piger. De fleste børn med multicystisk nyresygdom klarer sig godt med kun én rask nyre, og der er derfor sjældent behov for at fjerne den syge nyre ved en operation.

24. januar 2006
Ny skanning kan afsløre kræftsygdom
Politiken 22. januar 2006, 5. sektion, side 22
PET/CT-skanning er en ny avanceret billeddiagnostisk metode, der kan finde kræftsygdomme meget præcist, så patienten kan få den rigtige behandling.

16. januar 2006
Arvelig risiko for brystkræft kan ses i stamtræet
Politiken 15. januar 2006, 5. sektion, side 20
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt danske kvinder, og årligt får cirka 4.000 påvist sygdommen. Det svarer til, at hver niende danske kvinde får brystkræft på et eller andet tidspunkt i sit liv. Hos cirka 5-10 procent af kvinderne er der tale om en tydelig arvelig disposition for sygdommen.

9. januar 2006
Traumatiserede flygtninge har behov for hjælp
Politiken 8. januar 2006, 5. sektion, side 20
Mange flygtninge og indvandrere kommer til Danmark med store psykiske problemer forårsaget af krigshandlinger, etniske udrensninger eller i værste fald tortur. Både medicinsk behandling og terapi kan være nødvendig for at hjælpe disse mennesker.

19. december 2005
Knuder i skjoldbruskkirtlen
Flere tusinde danskere får hvert år konstateret knuder i skjoldbruskkirtlen . Knuderne ses oftere hos kvinder end hos mænd. De allerfleste knuder er godartede. Hos to til fem procent af patienterne er knuden ondartet.

19. december 2005
Når slidgigt fører til operation
Slidgigt er efterhånden så udbredt, at lægerne diskuterer, hvorvidt det er en sygdom eller et helt almindeligt led i aldersudviklingen på linje med rynker og gråt hår.

19. december 2005
Udposninger i hjernens blodkar
Uden at åbne kraniet kan man i dag behandle aneurismer eller sækformede udsposninger i hjernen. Det er dog ikke alle tilfælde, som kan behandles med den nye metode, og så må der en hjerneoperation til.

21. november 2005
Genopbygningen af et bryst
Det er i dag muligt at konstruere et nyt bryst ved hjælp af hud og fedt fra kvindens topmave efter en brystkræftoperation. Metoden kaldes plastikkirurgisk mikrokirurgi og anvendes kun få steder i Danmark.

14. november 2005
Undgå knogleekspressen
Hvis du forbereder dig fysisk og kender de mest elementære råd til en god skiferie, kan du løbe længere, med højere intensitet og tåle flere ture op og ned ad bakkerne, inden lårene siger stop. Du risikerer heller ikke så let en skade.

9. november 2005
Hjælp til voldtægtsofre

31. oktober 2005
Voksne får sjældent mælkeallergi

24. oktober 2005
Når hjertebørn bliver voksne

17. oktober 2005
Skanninger under graviditeten

11. oktober 2005
En ballon i blodåren

3. oktober 2005
Synkebesvær kan betyde kræft

27. september 2005
Den svære smerte

19. september 2005
Ufrivillig abort kan behandles

12. september 2005
Mænd kan også få fødselsdepressioner

5. september 2005
Børns smerter efter operation

31. august 2005
Sukkersyge kan gå ud over potensen
Mange sukkersygepatienter får problemer med rejsningen. De kan dog ofte behandles med medicin eller hjælpemidler.

31. august 2005
Sårbare bryster

31. august 2005
Ventetiden slider

20. juni 2005
Efter katastrofen

15. juni 2005
Når sukkersyge sætter sig på synet

6. juni 2005
De fleste bliver raske

30. maj 2005
Tyranniseret af smerter

24. maj 2005
Udrykning med læge redder liv

17. maj 2005
Hjernesvulsten vokser

10. maj 2005
Hofter skal holde

2. maj 2005
Hjertet løber løbsk

26. april 2005
Sygdommen skjuler sig i generne
En fostervandsprøve afslører ikke, at et barn lider af cystisk fibrose. Og man kan sagtens være bærer af arveanlægget for sygdommen uden at vide det. For at udvikle sygdommen, skal man nemlig have fået sygdomsgenet både fra sin far og fra sin mor.

18. april 2005
Forbindelserne er afbrudt
Et brud på rygsøjlen kan give mange gener, ikke mindst fordi kommunikationen mellem hjernen og resten af kroppen bliver afbrudt.

11. april 2005
Kræften bekæmpes celle mod celle

4. april 2005
Søvnen har overtaget

29. marts 2005
Langsom og harmløs - eller hurtig og aggressiv

21. marts 2005
Knæk sagde knæet

14. marts 2005
Pacemakeren giver bedre livskvalitet

11. marts 2005
Højteknologien redder synet
Behandling med laserlys eller frysning kan ofte forhindre nethindeløsning. Men når man det ikke i tide, kan moderne operationer redde synet hos omkring 90 procent af patienterne.

11. marts 2005
Tabuet hæmmer

7. marts 2005
Tendens til kramper

28. februar 2005
Når stofskiftet er på vågeblus

21. februar 2005
Gamle hjerter kan godt opereres

14. februar 2005
Svimmelhed skyldes oftest sygdom i øret

7. februar 2005
Kolde hjerner klarer sig bedre

31. januar 2005
Det er bedst at føde normalt

24. januar 2005
Kræft i æggestokkene er svær at opdage

3. januar 2005
Gådefulde spalter

29. december 2004
Lungekræft kommer snigende

29. december 2004
Når glemslen melder sig

29. december 2004
Når tarmen svigter

29. december 2004
Strålebehandling i takt med åndedrættet

29. december 2004
Vaccination mod influenza

19. december 2004
Født med fejl i hjertet

13. december 2004
Ny behandling på vej til behandling af sklerose

7. december 2004
Når musklerne sætter ud

15. november 2004
For tidligt født - og hvad så?

1. november 2004
Anoreksi skal bekæmpes med mod

25. oktober 2004
Farlige udposninger

18. oktober 2004
Hormoner hjælper på klimaterielle gener - men valget er svært

3. oktober 2004
Barnet lader vente på sig

29. september 2004
Maniodepressive kan lære ...

19. september 2004
Kødædende bakterier

12. september 2004
Ny hjælp til gravide med hjertesygdomme