Forskning trods alle odds

Malaria er en sygdom, som meget få danskere bekymrer sig om, fordi de færreste får den. Men sygdommen forårsager hvert år ca. 2 mio. dødsfald – primært blandt børn og gravide i tredjeverdenslande. Derfor arbejder forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet på højtryk for at udvikle de første malariavacciner – et arbejde, der kræver ekstrem stor tålmodighed.

- Siden 1960’erne har man forsøgt at udvikle en malariavaccine, men man er ikke kommet stort videre de sidste 30 år. Hidtil har man arbejdet primært i laboratorierne og påvist en masse resultater på mus og rotter. Men det er ikke ensbetydende med, at vaccinen også virker på mennesker. Gnavere er dårlige modeller. Vi arbejder derfor både i laboratorier og ude i felten. Dvs. at der foregår et parløb, så fund i laboratoriet skal kunne eftervises i felten og omvendt. Vi har et team i Tanzania, der samler bl.a. parasitter fra folk med malaria og ser på, om der er forskel på parasitterne hos dem, der er meget syge af malaria og dem, der kun er lidt syge, fortæller professor Lars Hviid fra Center for Medicinsk Parasitologi.

Gåden om malaria
Ca. 60 forskere i Danmark og 10 i Tanzania arbejder for at finde en vaccine. I første omgang gælder det de gravide.

- Malaria i Afrika er en børnesygdom. Og kvinder i den fødedygtige alder får ikke malaria, hvis de har haft sygdommen som børn. Men når de så bliver gravide, kan de pludselig blive syge igen. Hvorfor? Vi mener, at forklaringen er, at malariaparasitten har et ekstra molekyle – en slags krog – som kan binde til moderkagen. Når parasitten er i en krop, der ikke har en moderkage, bruger den ikke krogen, og derfor bliver moderen først syg, når hun bliver gravid. Derfor er graviditetsvaccinen lettest at starte med, for der skal vi lede efter et molekyle, der ser helt anderledes ud end de andre molekyler, parasitten har. Så snart vi har identificeret den, håber vi, at det bliver lettere at identificere de andre molekyler i parasitten, som den fx bruger på at hægte sig på hjernen eller andre organer hos børn, der bliver meget syge af malaria, fortæller Lars Hviid.

Danske forskere i front
Også forskere i Frankrig og USA arbejder på at finde en malariavaccine. Men forskerne i Danmark er længst fremme i arbejdet.

- Første afprøvning kommer i løbet af et par år – og den kommer fra os, håber vi. Den Franske og Amerikanske hær og flåde har finansieret en del af malariaforskningen gennem tiden for at få en vaccine til deres udsendte i bl.a. de tidligere kolonier. De er derfor interesseret i en vaccine, der dækker 100% men som bare virker i en kortere periode. Vi er derimod interesseret i en vaccine, der virker i lang tid med kun ét stik – og så kan vi godt leve med, at den måske ikke dækker 100%. Vores koncept er ikke at forhindre smitten, men mere at man skal kunne leve med sine parasitter. En slags fredelig sameksistens, hvor man godt kan blive smittet, men ikke bliver alvorligt syg og dør, siger Lars Hviid.

Malaria er dårlig forretning
Men selvom forskerne kappes om at løse malaria-gåden, har de svære kår.

- Der er ca. det samme antal HIV-ramte årligt som malaria-ramte, men der er mange flere penge i at udvikle en HIV-vaccine end en malariavaccine. Alle ville jo være interesseret i en vaccine mod HIV – selv folk i Danmark, hvor der er ganske få tilfælde. Og folk vil betale dyrt for at få den. I relation til malaria er børn og gravide de fattige blandt de fattige – de mindst attraktive kunder, så at sige. De har ingen penge, og der er risiko for at få en meget omkostningskrævende retssag på halsen, hvis noget går galt i en behandling til børn eller gravide. Så hvis vi skal have medicinalvirksomhederne til at investere i en malariavaccine, så skal de vestlige regeringer love at købe x antal af den, siger Lars Hviid.

'Mareridts-vaccinen'
Og investeringer er der i høj grad behov for, for en malariavaccine til gravide er en dyr og tidskrævende udfordring for forskerne.

- Det er jo i virkeligheden en ’mareridts-vaccine’. For ved en vaccine til gravide er der én ting, der er helt sikker – og det er, at man aldrig vil forsøge med at vaccinere gravide kvinder. Sådan en vaccine først prøves af på unge, raske mænd. Og lad os sige, at den virker. Så skal vi til at vaccinere en række teenagepiger i Afrika, før de bliver gravide. Derefter skal vi vente på, at de bliver gravide og at der kommer børn ud af det. Og derefter skal vi se, hvordan det gik i relation til malaria. Men for at kunne lave sådan et forsøg, skal man have ca. 200 gravide piger – og for at være sikre på, at 200 af dem, man observerer, rent faktisk bliver gravide og får børn, skal man jo have en samlet mængde på mindst 1000 piger til observation – formentlig i årevis. Det er en næsten umulig opgave i Afrika, fortæller Lars Hviid.

Næste skridt efter vaccinen til gravide er en børnevaccine. Lars Hviid og hans kolleger håber og tror, at en sådan vil være langt nemmere at udvikle, når først koden til graviditetsvaccinen er knækket. En børnevaccine vil for alvor gøre en forskel. Graviditetsmalaria menes at koste omkring 100.000 fostre, nyfødte eller gravide kvinder livet om året, hvor malaria hos børn koster mindst 10 til 20 gange flere dødsfald.