Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Præster

Rigshospitalet har tre præster, som står til rådighed for patienter og pårørende til samtale og kirkelige handlinger.
Alle patienter og pårørende kan henvende sig til Rigshospitalets præster - uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbevisning. Du kan både kontakte præsterne direkte eller gennem personalet.
 
Hospitalspræsterne træffes normalt mellem kl. 9.00-15.00:

Rigshospitalets præster står gerne til rådighed for personlig samtale. De har tavshedspligt, og der skrives ikke journal. Præsterne kommer gerne på besøg hos patienter og står også til rådighed for pårørende og personale.

Præsterne kommer ikke fast rundt på afdelingerne, men plejepersonalet er gerne behjælpelig med at kontakte en præst, og du som patient eller pårørende er også velkommen til selv at rette henvendelse. 

Præsterne og personalet hjælper gerne med at formidle kontakt til din egen præst og til andre trossamfund. Hospitalets præster hører alle til Folkekirken - www.folkekirken.dk
 
Som patient har du ret til at få respekteret din tro. Hospitalet vil så vidt muligt hjælpe dig med at kunne overholde de religiøse forskrifter, du måtte ønske at følge, f.eks. spiseregler, hygiejne, bøn og ritualer. 

Præster og sjælesorg
Når man bliver syg, kan tilværelsen virke kaotisk og måske håbløs. Det kan føles overvældende ikke at kunne det, man plejer at kunne, og mange oplever livet som meningsløst og sygdommen som uretfærdig.

I sådan en situation er det vigtigt at dele sine tanker og følelser med nogen. Ofte kan man dele dem med familien og personalet, men det kan være en hjælp også at tale med præsten. En samtale med præsten er fortrolig, og hverken familie, personale eller journaler får referater af den.

En samtale med præsten kan handle om følelser og tanker ved sygdom, om livssyn og eksistentielle overvejelser- eller religiøse overvejelser.

Rigshospitalets præster kan desuden foretage dåb, hjemmealtergang og nødvielse på hospitalet. 
Redaktør
Kommunikationsafdelingen
Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk