Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Bibliotek

På Rigshospitalets patientbibliotek er der mange oplevelser og informationer at hente - både for pårørende og patienter, børn og voksne.
I Patientbiblioteket har Rigshospitalets patienter mulighed for at låne bøger, blade, lydbøger, musik og film til både børn og voksne og læse dagens aviser. 
Det er også muligt at låne afspillere til diverse elektroniske medier.


Læsestof med mere
Biblioteket har desuden en samling bøger og pjecer om sygdomme - såvel faglitteratur som bøger om, hvordan andre har oplevet et sygdomsforløb og pjecer fra patientforeningerne. Her kan både patienter og pårørende hente viden og inspiration.


Det er også muligt at låne fremmedsprogede bøger på for eksempel grønlandsk, urdu, arabisk eller engelsk, og det er altid muligt at få bestilt noget hjem, hvis der ikke lige er, det du søger.

Også for børn
Biblioteket er også for børnene på Riget. Både de indlagte og de besøgende. Der er et stort udvalg af børnebøger, tegneserier, lydbøger, film, spil og cd´er til børn. Det er også muligt for større børn og unge at låne en bærbar pc eller PS2 mod deponering af et sygesikringsbevis.Hver måned er biblioteket også med til at afholde flere arrangementer for børn i samarbejde med Rigshospitalets BørneUngeProgram. Se arrangementlisten på patienttv eller her.

Biblioteksvognen
For patienter, der ikke har mulighed for selv at komme til biblioteket, kommer biblioteket til dem. Biblioteksvognen kommer rundt på de fleste afsnit én gang om ugen - spørg personalet hvornår eller se efter opslaget på afdelingen. Hvis en patient helt akut mangler noget at læse i, kan der bringes bøger ud til patienten samme dag ved et opkald fra afsnittet.

Internet og computere
På biblioteket er der også mulighed for at surfe gratis på internettet på en af bibliotekets to computere i en halv time ad gangen.

Kultur og Underholdning
I biblioteket afholdes jævnligt litteraturarrangementer. Og Biblioteket arrangerer sammen med Kirken flere koncerter, som afholdes i forhallen eller kirken. Se mere under Underholdning.

Redaktør
Kommunikationsafdelingen
Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk