Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Lægesekretærens hverdag

Lægesekretærens arbejdsopgaver er inde i en udvikling i øjeblikket, ikke mindst på grund af en forestående indførelse af den elektroniske patientjournal.

Læs mere om lægesekretærens fremtid.

Når du starter i praktikken i én af Rigshospitalets klinikker, får du lov til at varetage forskellige funktioner og arbejdsopgaver. Jo længere du kommer hen i praktikken, jo mere ligner disse arbejdsopgaver dem du kommer til at varetage, når du er færdiguddannet.



Hvad laver en lægesekretær?

Som lægesekretær består dine arbejdsopgaver af at (afhængigt af hvilken klinik/speciale du er ansat indenfor):

  • oprette og ajourføre patientjournaler
  • registrering i Grønt system
  • tage kontakt til patienter, praktiserende læger og andre sygehuse
  • indkalde patienter til undersøgelse, udfylde blanketter m.v.
  • registrering og udskrivning af lister indenfor fx RIS (RøntgenInformationsSystem) eller EPM (ElektroniskPatientMedicinering).

Nogle sekretærer har andre arbejdsopgaver, hvis de fx indgår i udviklings- og forskningsarbejde, som følge af den klinik de er ansat i.
Disse opgaver kan bl.a. være at:

  • renskrive foredrag og artikler (dansk - engelsk).
  • udarbejde kurver og diagrammer.
  • lave informationssøgning på Internettet og rekvirere litteratur.
  • tilrettelægge møder og undervisning bl.a. ved hjælp af PowerPoint-præsentationer.

Patientjournalen
En stor del af lægesekretærens arbejde består stadigvæk i at oprette og ajourføre patientjournalen.
Patientjournalen er det dokument, som indeholder alle informationer om patienten, og hvor lægen enten dikterer et notat eller skriver en kladde i hånden. Lægesekretærens opgave er at skrive disse notater/kladder ind på computeren, og derefter printe notatet ud på journalen.

Dette kræver en stor viden om bl.a. diagnoselatin, og de retningslinier som findes for journalopstilling.

Se et eksempel på en patientjournal

Reglerne for journalskrivning kan du finde på http://www.dl-hk.dk (pdf)


Grønt System
Meget registrering foregår i Grønt System. Her udføres bl.a. booking af tider, registrering af diagnoser, epikriser (udskrivningsbreve) osv.




Diagnoselatin og anatomi
Her kan du teste din viden om diagnoselatin, anatomi og jura - prøv vores quiz, og se hvor god en lægesekretær du er (quizzen er kun for sjov).


Jura
Som lægesekretær har du tavshedspligt. Læs mere om aktindsigt og samtykkeerklæring.







Bliv Vikar: