Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Læge

På Rigshospitalet har vi næsten alle lægelige specialer, - mange af dem på et højt specialiseret niveau. Mange avancerede lægelige opgaver udføres i Danmark kun på Rigshospitalet.

Der er ansat ca. 1.100 læger på Rigshospitalet, heraf er ca. 300 under uddannelse til speciallæge. Rigshospitalet har altid brug for højt kvalificerede læger!


Spørgsmål - og svar:


Hvad laver en læge på Rigshospitalet?
Rigshospitalet har næsten alle lægelige specialer - de fleste på et højt specialiseret niveau. Mange avancerede lægelige opgaver udføres i Danmark kun på Rigshospitalet.

En meget stor del af den lægevidenskabelige forskning i Danmark foregår på Rigshospitalet, som derfor har et betydeligt internationalt samarbejde med forskningsinstitutioner rundt i verden.
Retur til spørgsmål


Specielle arbejdsvilkår?
De mange forskellige arbejdsopgaver for læger på Rigshospitalet giver stor variation i arbejdsvilkårene.

De fleste læger har klinisk arbejde med daglig patientkontakt. Ofte har læger vagtarbejde med varierende arbejdstider - men også med stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Retur til spørgsmål


Hvor uddanner man sig?
Man bliver uddannet til læge på universitetet i København, Århus eller Odense (det læge-/sundhedsvidenskabelige fakultet).
Når man er færdig på universitetet, fortsætter de fleste med at uddanne sig til speciallæge (gynækolog, øre-næse-halslæge, psykiater m.v.) - det foregår mens man arbejder som læge og tager typisk 6 - 10 år.
Retur til spørgsmål



Adgangskrav til uddannelsen

For at komme ind på kvote 1, skal du have en studenter- eller HF-eksamen med B-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi. Gennemsnittet af karaktererne i matematik, fysik og kemi skal være mindst 8,0.
Retur til spørgsmål



Kan man gennemføre den praktiske del af uddannelsen på Rigshospitalet?

For lægestuderende i København kan en del af den kliniske undervisning ude hos patienterne foregå på Rigshospitalet.
Retur til spørgsmål



Karriereveje
Når man er færdig på universitetet, skal man have en turnus-forløb:
6 måneders ansættelse på en medicinsk afdeling, 6 måneder på en kirurgisk afdeling og 6 måneder hos en praktiserende læge.

Herefter kan man starte på den egentlige speciallægeuddannelse, hvor man med flere ansættelser på 6, 12 og/eller 18 måneder opbygger en speciallægeuddannelse.

Retur til spørgsmål


Efter- og videreuddannelse på Rigshospitalet
Læger på Rigshospitalet har mulighed for at få en videre- og efteruddannelse til et højt specialiseret niveau. Du har mulighed for - ja, det forventes, at du deltager i forskning og udvikling inden for dit fagområde.

Retur til spørgsmål


Kan man bruge sin uddannelse i udlandet?
Speciallæger kan søge arbejde internationalt. Visse lande (USA, Australien, New Zealand) kræver dog, at man først består landets supplerende eksamen.
Retur til spørgsmål


Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om selve uddannelsen, så kontakt:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet







_?Job.VikarTitel?_