Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ernæringsassistent

I Rigshospitalets Centralkøkken er 20 ernæringsassistenter beskæftiget med at lave nærende og veltillavet med til hospitalets mange forskellige patienter.

Vi arbejder i teams i køkkenets forskellige afdelinger, f.eks. teams for Varmproduktion, Koldproduktion og Varm diætproduktion.

Ernæringsassistenter har gode muligheder for at få arbejde på Rigshospitalet.



Spørgsmål - og svar:


Hvad laver en ernæringsassistent?
Som ernæringsassistent har du en central rolle. Du laver god og veltillavet mad til glæde for mange forskellige mennesker hver dag.

Dine opgaver er at tilberede og anrette kolde/varme retter til patienter på Sygehuskost, Normalkost og diætkost.

Dine opgaver er også at deltage aktivt i kvalitetsudvikling af Centralkøkkenets madkoncept. Du har en stor del af ansvaret for, at madlavningen foregår effektivt, hygiejnisk og uden unødig spild.
Retur til spørgsmål



Specielle arbejdsvilkår?
Som ernæringsassistent i Rigshospitalets Centralkøkken veksler vagterne mellem kl. 6.30 - 14.00 og 9.00 - 16.30 - med vagt hver 8. weekend.
Retur til spørgsmål


Hvor uddanner man sig?
Uddannelsen begynder på en teknisk skole eller husholdningsskole i ca. 20 uger. Derefter skal du finde en praktikplads, hvor du skal gennemføre den praktiske uddannelse i 2½ år - afbrudt af 2 x 15 ugers skoleophold.
Retur til spørgsmål


Adgangskrav til uddannelsen
Alle, der har ni års skolegang eller mere bag sig, kan søge ind på uddannelsen.

Retur til spørgsmål


Kan man gennemføre den praktiske del af uddannelsen på Rigshospitalet?
Ja, vi har praktikpladser for ernæringsassistentelever.

Vi tilbyder at:

  • du gennem hele dit uddannelsesforløb får vejledning og undervisning.
  • du uddannes til selvstændigt at kunne fremstille den mad Centralkøkkenet tilbyder.
  • du uddannes til at kunne indgå i teams bestående af bl.a. ernæringsassistenter, kokke og smørrebrødsjomfruer.
  • du får kendskab til samtlige funktioner i Centralkøkkenet.
  • du uddannes til at kunne arbejde med kvalitetsudvikling.

Som ernæringsassistentelev får du løn efter overenskomst mellem H:S og Økonomaforeningen.
Retur til spørgsmål



Karriereveje
Hvis du senere får lyst til at videreuddanne dig inden for kostfaglige uddannelser, er der bl.a. følgende uddannelser:
Proces-teknolog, Professionsbachelor i ernæring og sundhed m.fl..

Efter- og videreuddannelse på Rigshospitalet
Som ernæringsassistent på Rigshospitalet er der gode muligheder for faglig og personlig videreuddannelse.

Retur til spørgsmål


Kan man bruge sin uddannelse i udlandet?
Ja, ernæringsassistenter kan også bruge uddannelsen i udlandet.
Retur til spørgsmål



Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere om selve uddannelsen, så ring eller skriv til en teknisk skole eller en husholdningsskole.







_?Job.VikarTitel?_