Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Bioanalytiker

På Rigshospitalet er ansat ca. 600 bioanalytikere (tidligere betegnet hospitalslaboranter) fordelt på større og mindre rutine- og forskningslaboratorier.

Rigshospitalet rummer alle bioanalytikerfagets laboratoriemedicinske specialer, Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi herunder Blodbank og Vævstypelaboratorie, Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Klinisk Mikrobiologi og Klinisk Patologi. Derudover findes mange laboratorier der er specialiseret indenfor de lægefaglige specialer eller særlige grupper af sygdomme.

På Rigshospitalet har bioanalytikere derfor rigtig gode muligheder for specialisering og udvikling.


Spørgsmål - og svar:

Hvad laver en bioanalytiker?
Bioanalytikere arbejder på laboratorierne og/eller på sengeafsnittene, ofte med patientkontakt. Laboratorieundersøgelser er nødvendige for at lægerne og behandlerne kan stille diagnosen og behandle patienten optimalt.
Som bioanalytiker på Rigshospitalet kan dit arbejde bestå i at:

  • Analysere patientmateriale, blod, urin, sekret og vævsprøver, ved hjælp af biologiske og biokemiske metoder.
  • Foretage funktions- og organundersøgelser på patienter.
  • Bearbejde og mikroskopere celle-, vævs- og mikrobiologiske prøver.
  • Deltage i forsknings- og udviklingsarbejde i tværfaglige teams.


Specielle arbejdsvilkår?

Bioanalytikere arbejder med højteknologisk analyseudstyr, hvori IT er en vigtig integreret del. Arbejdet kræver stor faglig viden, da man udover at anvende apparaturet korrekt, også skal kunne foretage en korrekt biologisk og analyseteknisk vurdering af analyseresultaterne.
Inden for flere laboratoriemedicinske specialer indgår bioanalytikere i vagtberedskabet. Ofte med dag-, aften- eller nattevagt, også i weekends og på helligdage.

Tilbage til spørgsmål


Hvor uddanner man sig?
På Bioanalytikeruddannelsen København, Århus og Næstved i samarbejde med hospitalslaboratorier. Uddannelsen veksler mellem teori og klinisk undervisning (studiepraktik). Den kliniske undervisning foregår på hospitalslaboratorier. Hele uddannelsen er SU-berettiget.
Tilbage til spørgsmål


Adgangskrav til uddannelsen
For at blive optaget på studiet skal du opfylde et af nedenstående adgangskriterier:

  • Studentereksamen, HF, HTX, HHX - alle med matematik på B-niveau og kemi på C-niveau, begge bestået med karakteren 6.
  • Enkeltfag på en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, matematik på B-niveau, kemi og biologi på C-niveau, alle fag bestået med karakteren 6.
  • En uddannelse som social- og sundhedsassistent med dansk og naturfag på C-niveau samt engelsk på D-niveau med matematik på B-niveau og kemi på C-niveau, begge bestået med karakteren 6.
  • Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF), med matematik på B-niveau og kemi på C-niveau, begge fag bestået med karakteren 6.
  • Udenlandsk eksamen der kan sidestilles med en af de ovenstående.
  • Hvis du har taget et fag på et højere niveau end det er krævet, kan du bruge karakteren fra det krævede niveau, hvis det er bedre. Hvis denne karakter ikke fremgår af dit eksamensbevis, skal du selv skaffe dokumentation for karakteren.
  • Danskprøve: Udenlandske ansøgere skal have bestået "Studieprøven i dansk" som andet sprog for voksne udlændinge, der har afløst "Danskprøve 2".

Tilbage til spørgsmål


Praktik på Rigshospitalet?
Rigshospitalet og de øvrige H:S-hospitaler tilbyder pladser til mange studerende i de kliniske uddannelsesperioder. På Rigshospitalet er det primært på de fem specialelaboratorier, men det er også muligt at gennemføre sin specialeopgave på et af de mange øvrige laboratorier på Rigshospitalet. Studiepraktik, også kaldet den kliniske undervisning, udgør 15 måneder (svarende til 75 ECTS-points)
Tilbage til spørgsmål

Karriereveje
Bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier, med forskelligartede opgaver indenfor diagnosticering, behandling og forskning. Bioanalytikere kan eks. arbejde i lægehuse, på universiteter og klinikker, f.eks. fertilitetsklinikker, men også indenfor medicinalindustri og bioteknologi.
Tilbage til spørgsmål


Videreuddannelse
Videreuddannelsesmulighederne for bioanalytikere udvikler sig disse år meget positivt, så bioanalytikere har gode muligheder for at bruge deres uddannelse, hvis de ønsker at videreuddanne sig.
Bioanalytikeruddannelsen sammen med to års arbejde som bioanalytiker giver adgang til at tage en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse på Center for Videregående Uddannelser (CVU). Bioanalytikeruddannelsen giver merit til en del relaterede uddannelser, eks.
Bacheloruddannelse (eks. i Biomedicin)
Adgang for bioanalytikere til flere kandidatuddannelser
Masteruddannelser (eks. master i Biomedicinsk Laboratorievidenskab)
Gennem kvalifikation til en magistergrad.

Tilbage til spørgsmål


Efter- og videreuddannelse på Rigshospitalet?
Rigshospitalet rummer alle de laboratoriemedicinske specialer samt mange større og mindre speciallaboratorier, og det giver derfor rige muligheder for efteruddannelse og for at specialisere sig. Bioanalytikere kan bl.a. få efteruddannelse
På Rigshospitalet
På Bioanalytikeruddannelsen København
På CVU-Øresund
Via den faglige organisation dbio (Danske Bioanalytikere).

Tilbage til spørgsmål


Kan man bruge sin uddannelse i udlandet?
Ja, bioanalytikeruddannelsen har etableret samarbejdsaftaler med andre bioanalytikeruddannelser i Norden og Europa, der gør det muligt at gennemføre dele af ud-dannelsen til bioanalytiker i udlandet.
Tilbage til spørgsmål


Hvis du vil vide mere ...

Bioanalytikeruddannelsen - www.bioanalytiker.dk

Professionshøjskolen Metropol - www.phmetropol.dk 

Danske Bioanalytikere - www.dbio.dk


Bioanalytikeruddannelsen København
Sigurdsgade 26
2200 København N
- Tlf. 7248 7500

Bioanalytikeruddannelsen Århus
Kongsvang Allé 39,
8000 Århus
- Tlf. 8611 6888

Bioanalytikeruddannelsen Næstved
Parkvej 190
4760 Næstved
- Tlf. 5575 5100

Bioanalytikeruddannelsen Esbjerg
Professsionshøjskolen University College Vest
Skolebakken 171
6705 Esbjerg Ø
- Tlf. 7614 7100

Bioanalytikeruddannelsen Odense
Blangstedgårdsvej 4
5220 Odense SØ
- Tlf. 6318 3100

Tilbage til spørgsmål







_?Job.VikarTitel?_