Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Akademiker

En akademiker er uddannet på et universitet eller en tilsvarende højere læreanstalt.

Rigshospitalet beskæftiger i alt ca. 275 akademikere (foruden lægerne), - og der er rift om stillingerne:

  • 140 magistre, bl.a. psykologer, biokemikere, fysikere og andre forskere.
  • 40 ingeniører
  • 40 jurister og økonomer
  • 10 farmaceuter
  • samt dyrlæger, bibliotekarer, præster og mange flere.


Spørgsmål - og svar:


Hvad laver en akademiker på Rigshospitalet?

På Rigshospitalet arbejder akademikere tæt sammen med mange andre faggrupper og beskæftiger sig bl.a. med forskning, administration, projektarbejde og undervisning - samt (afhængig af grunduddannelse) med fysik, kemi, humanbiologi, tandlægefunktioner samt jura, økonomi og ledelsesudvikling. Desuden IT, medikoteknik billeddiagnostik, radioterapi m.m.


Specielle arbejdsvilkår?

Afhængig af hvilket arbejdsområde der er tale om, vil der også være vagtarbejde og arbejde tæt på patienterne. Læger - som også er akademikere - udgør er særlig gruppe - (se særskilt fagpræsentation).

Rigshospitalet har mange forskningsmiljøer og et udbredt samarbejde med hospitaler og universiteter - både i Danmark og internationalt.
Retur til spørgsmål


Hvor uddanner man sig?
På universiteterne i København, Århus, Odense, Aalborg og på RUC, DTU, Farmaceutisk Højskole, Tandlægehøjskolen, Landbohøjskolen m.fl.


Adgangskrav til uddannelsen
Gymnasium, HF og tilsvarende.


Kan man gennemføre den praktiske del af uddannelsen på Rigshospitalet?

Nej, du kan ikke komme i praktik som et led i grunduddannelsen, men Rigshospitalet har mange ansat i studenterjobs. Studerende har også mulighed for at udføre deres speciale eller eksamensprojekt på hospitalet.

Akademikere kan bl.a. gennemføre en Ph.d. grad på Rigshospitalet.
Retur til spørgsmål


Karriereveje

Som akademiker på Rigshospitalet kan du bl.a. gøre karriere som:

  • Forsker
  • Specialist
  • Professor
  • Leder / chef
  • Konsulent
  • Sagsbehandler

Den mindste begyndelsesløn for akademikere på Rigshospitalet (svarer til lønnen i andre offentlige stillinger) er ca. 20.362 kr. mdl., hvortil kommer godt 16%, som indbetales til en pensionsordning. Lønnen stiger automatisk til 26.614 kr. mdl. i løbet af 4 år. Hertil kommer diverse tillæg.

Som noget nyt i det offentlige er det muligt i højere grad at forhandle individuel løn efter opgaver og kvalifikationer. Lønnen i chefstillinger o.l. er betydeligt højere, fx. 40.000 kr. mdl + pension.

Efter- og videreuddannelse på Rigshospitalet
Ja, bl.a. har tandlæger, radiofysikere og psykologerer en formaliseret efter- og videreuddannelse på Rigshospitalet. I øvrigt planlægges uddannelse i dialog med lederen af afdelingen.
Retur til spørgsmål

Hvis du vil vide mere ...
Vil du vide mere om muligheder for ansættelse som akademiker på Rigshospitalet, kan du kontakte:

Cand.scient Lars P. Ryder, Vævstypelaboratoriet
Repræsentant for Akademikernes Centralorganisation (AC)
i HovedSamarbejdsUdvalget på Rigshospitalet
- tlf. 3545 7536

eller

Rigshospitalets Personaleafdeling
- 3545 6479

- eller du kan kigge på Rigshospitalets hjemmeside og få en ide om, hvor vi har ansat akademikere.
Retur til spørgsmål







_?Job.VikarTitel?_