For at højne kvaliteten i sygeplejen til patienterne arbejder vi målrettet på at få udviklet og synliggjort sygeplejens selvstændige felt med involvering af alle sygeplejersker i klinikken.
Vores fokusområder bl.a. kognitive deficit, kommunikation, ernæring, mestring af livssituation, forebyggelse af tryksår, vandladningsproblemer og obstipation.
For at sikre kvaliteten af sygeplejen reviderer og udarbejder vi nye instrukser til anvendelse i klinikken. Det er også vigtigt for os at holde os ajour med de nyeste kliniske retningslinier og gøre dem operationelle i klinikken.
For at styrke den enkeltes kompetencer holder vi sygeplejekonferencer og tilbyder sygeplejefaglig vejledning med henblik på at kune varetage sygeplejen til den komplekse og intensive neurologiske patient. Derved styrkes den enkelte i at kunne påtage sig ansvaret som ”Plejeansvarlig sygeplejerske”.
Vi arbejder målrettet med sygeplejediagnostik i alle afsnit. Kendetegnede for diagnoserne er, at de er individualiseret med inspiration fra pædagogiske plejeplaner. Fokus på det sundhedsfremmende aspekt inden for mestring af at skulle leve med en kronisk sygdom.