Afdelingen i Hornbæk modtager som landsdelsfunktion patienter med ikke progredierende rygmarvslidelse, uanset alder. Skaderne kan være såvel traumatiske som non-traumatiske som følge af spinalstenose, prolapser, vaskulære forhold, infektioner eller tumorer.
De rygmarvsskadede følges livslangt som følge af komplikationer fra blære, tarm, hud, bevægeapparat m.m. Opfølgningen sker primært i ambulatorierne på henholdsvis Havnevej 25 i Hornbæk, afsnit TH8801 og på Blegdamsvej 9, afsnit TH8501.