Behandlingen af epilepsien kan være medicinsk, kirurgisk, social eller en kombination af alle dele.
Medicinsk behandling Formålet med behandlingen er:
For tiden er der 15-20 forskellige midler til rådighed der sælges under flere end 25 forskellige produktnavne. Og flere nye præparater er på vej.
Lægens valg af medicin afhænger af epilepsitypen, patienten, medicinens virkning og bivirkninger.
Hvis epilepsien ikke kan behandles godt nok med én type medicin, kan det blive nødvendigt at give to typer eller flere. Opnås målet for behandlingen ikke i de første forsøg, er chancerne for succes med de følgende stoffer ringe, og man må overveje om en operation er mulig.Kirurgisk behandlingHos en fjerdedel af alle epilepsipatienter kan man ikke opnå tilfredsstilende resultater af den medicinske behandling. Der kan enten være for mange anfald, eller bivirkningerne af behandlingen kan være uacceptable. Nogle få af disse patienter kan hjælpes med en operation hvor man fjerner epilepsiens udgangspunkt i hjernen eller forsøger at hæmme anfaldene.
De første operationer for epilepsi i verden i nyere tid blev foretaget i London i 1886 og i Danmark i 1930'erne. Siden 1960'erne er der foretaget flere end 400 operationer i Danmark.
Epilepsioperationer på danske patienter foretages i dag på Rigshospitalet eller i USA.
Cirka 2/3 af de opererede patienter bliver fri for anfalds efter en operation hvor man forsøger at fjerne epilepsien. Bivirkningerne er sædvanligvis få eller forudsigelige.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at fjerne det område hvor epilepsien udgår fra, så kan man forsøge at hindre epilepsien i at sprede sig ved en anden type operation i hjernen eller ved implantation af en såkaldt "Nervus Vagus Stimulator".Sociale forholdEpilepsi er en kronisk lidelse der kan give særlige sociale problemer. Læger og socialrådgivere kan rådgive omkring en række af de spørgsmål der melder sig.
For voksne patienter kan det for eksempel være spørgsmål om:
For børn og unge under 18 år kan det være spørgsmål om: