Projektets tilrettelæggelse og indhold
Den gravides deltagelseVed konsultationen i graviditetsuge 33 (ca.) udleverede jordemoderen informationsmateriale om undersøgelsen og det spørgeskema, som skulle udfyldes i graviditetsuge 37 (ca.). Spørgeskemaet handler om kvindens baggrund m.h.t. helbred, levevis og arbejde, om tanker vedr. graviditeten og fødslen m.m. På en erklæring krydsede kvinden af, om hun ønskede at deltage i undersøgelsen, og om hun ønskede at besvare spørgeskemaet elektronisk eller på papir. I alt ca. 40% af kvinderne ønskede at besvare spørgeskemaet elektronisk. Ved indlæggelse til fødsel stillede jordemoderen nogle spørgsmål til kvinden om hendes tanker om den forestående fødsel. Derudover er jordemoderens oplysninger om fødslens forløb indgået i undersøgelsen. Efter fødslen blev kvinden bedt om at udfylde et spørgeskema, der handler om hendes oplevelse af fødslen. Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt og når oplysningerne analyseres er alt anonymiseret.Deltagende fødeafdelinger - Esbjerg - Frederiksberg - Glostrup - Haderslev - Hvidovre - Randers - Rigshospitalet - Svendborg - Ålborg Projektet ledes fra Rigshospitalet, Juliane Marie Center, hvor projektlederen arbejder. På hver fødeafdeling har én eller flere kontaktpersoner sammen med de øvrige jordemødre og andet personale hjulpet med alt det praktiske i projektets gennemførelse. Alle oplysninger skal nu analyseres og resultaterne skal offentliggøres videnskabeligt og populært. Projektlederen kan give flere oplysninger om undersøgelsen. Se kontaktpersoner