FAQ - Spørgsmål og svar om lattergas
Hvem kan få tilbudt lattergas?Alle kvinder, der vælger at føde på hospitalet, kan få tilbudt lattergas.
Hvordan foregår det?Der er lattergas på alle fødestuer. Ønsker du lattergas som smertelindring, viser jordemoderen dig, hvordan du bruger masken og vejleder dig yderligere, hvis du har brug for det. Lattergas virker bedst, hvis man begynder at trække vejret i masken, så snart man kan mærke, at veen på vej og lægger den igen, når veen klinger af. Du kan selv tage masken, når du har brug for den, eller din mand kan hjælpe dig.
Hvor lang tid går der, inden lattergassen virker?Lattergas virker hurtigt og er ude af kroppen igen i løbet af et par minutter. Dit barn får også lidt lattergs, men udskiller det hurtigt ligesom dig.
Hvor godt virker lattergas?Lattergas har en afslappende og berusende virkning. Lattergas tager ikke smerterne, men kan gøre dig lidt ligeglad med dem. Nogle har ingen gavn af lattergas, mens andre føler, at det hjælper dem gennem veerne.
Er der nogle bivirkninger?Lattergas kan give let hovedpine og kvalme. Der er ingen bivirkninger hos barnet.
Hvor mange får lattergas?I 2001 fik ca. 30% af de fødende i H:S lattergas. Tallet varierer ikke meget mellem de tre fødesteder i H:S: Frederiksberg Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.