Igangsættelse af fødsel

 
Til vordende forældre om ”at gå over tid”
Der har i den seneste tid været skrevet en del i pressen om, hvor lang tid man vil anbefale gravide at afvente spontan fødsel, idet vi ved, at moderkagefunktionen aftager efter terminen.

Praksis har i mange år været, at fødslerne er blevet sat i gang to uger efter terminsdagen. Nyere undersøgelser peger på, at vi vil få bedre fødselsforløb og børn, der har det bedre ved fødslen, hvis vi sætter fødslerne i gang, så barnet er født senest 2 uger efter terminen (uge 42+0).

Da vi ved, at det kan være vanskeligt at sætte en fødsel i gang, skal naturen råde så længe som muligt. Derfor tilbyder vi nu igangsættelse ved uge 41+5. Dermed er langt størstedelen af børnene født ved uge 42+0. Og de
børn der endnu ikke er født, har vi under nøje observation.

Ved en igangsættelse griber vi ind i den naturlige fødselsmekanisme og det kræver tættere overvågning af barnet undervejs. Overvågningen af barnet under fødslen kan blandt andet betyde, at du ikke kan komme i badekar, og at du generelt er mindre mobil under fødslen. Disse faktorer kan føre til øget behov for vestimulation og smertelindring.

Man kan ikke vælge en halv igangsættelse. Hvis det bliver besluttet, at fødslen skal sættes i gang, er det med de indgreb der måtte blive nødvendige for at få effektive veer.
Når I kommer til jordemoderkontrol efter terminsdagen, er det oplagt at tale igangsættelse, selvom der stadig vil være mange dage til at afvente spontant indsættende fødsel i.

Hvis du vælger ikke at blive sat i gang i uge 41+5, vil du blive tilbudt tæt observation. Vi kan ikke anbefale nogen kvinder at fortsætte graviditeten udover 42 fulde uger.

Referencer jf DSOG Guidelines.
 
1. K. Stillbirths and rate of neonatal deaths in 76 761 postterm pregnancies in Sweden, 1982-1991: a register study. Acta Obstet Gynecol Scand. 1997:76;658-652.

2. Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, Cnattingius S. Maternal weight, pregnancy weight gain, and the risk of antepartum stillbirth. Am J Obstet Gynecol 2001;184:463-469.

3. Stephansson O, Dickman PW, Johansson AL, Cnattingius S. The influence of socioeconomic status on stillbirth risk in Sweden. Int J Epid 2001;30:1296-1301

4. Olsen O, Madsen M. Effects of maternal education on infant mortality and stillbirths in Denmark. Scand J Public Health 1999;28:640-44.

5. Raymond EG, Cnattingius S, Kiely JL. Effect of maternal age, parity and smoking on the risk of stillbirth. Br J Obstet Gynaecol 1994;101(4):301-6.

6. Stephansson O, Dickman PW, Johansson A, Cnattingius S. Maternal haemoglobin concentration during pregnancy and risk of stillbirth. JAMA 2000;284:2611-2617.