Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Fødegangen

Fødegangen er placeret på 2. sal i opgang 4 og 5 - afsnit 5022.
Modtagelsen finder du i opgang 4, 2. sal - afsnit 4023 (se oversigtskort).
Telefon: 3545 4024 eller 35 45 50 22
På Fødegangen bestræber vi os på, at give den fødende og hendes partner ro og tryghed under fødslen. Derfor vil vi gerne bede familie og venner om at undlade at ringe til afdelingen. Der er ingen besøgstid.

            Fødestue


Alle fødsler foregår på fødegangen. Der er jordemødre, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter og en afdelingsjordemoder til stede på fødegangen hele døgnet.

Jordemødrene varetager alle typer fødsler, og hvis der opstår komplikationer ved en fødsel, vil den vagthavende læge blive tilkaldt.

             Modtagelsesrum

Det er ikke alle, der kan komme til at føde på Rigshospitalet, selv om der er frit sygehusvalg. Det skyldes, at Obstetrisk Klinik varetager omsorgen for og behandlingen af gravide med specielle sygdomme og risiko for komplikationer - f.eks. gravide hvor der er mistanke om alvorlige sygdomme hos barnet, gravide med truende ekstremt for tidlig fødsel og gravide med svære hjerte-, nyre-, immun- eller tarmsygdomme m.v.