Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Fødselsforberedelse

Modelfoto      








Hvad er fødsels- og forældreforberedelse? 


Fødsels- og forældreforberedelse er et gratis tilbud til gravide, der skal føde på Rigshospitalet.

Undervisningen er teoretisk, og der er ingen praktiske øvelser.  Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
 
NB!
Fødselsforberedelsen
Onsdag den 23. og torsdag den 24. maj foregår i AUDITORIUM 93,
 se på kort

HUSK at møde til tiden. Der er ofte mange i lokalerne, og det forstyrrer meget, hvis du kommer for sent.

Tilmelding:

Der er ingen tilmelding til fødselsforbereldelsen, du kan deltage den dag, det passer dig bedst.

Husk at skrive dine spørgsmål ned, inden du kommer til fødselsforberedelsen, så du får svar på netop dine spørgsmål.

Vi tilbyder 3 forskellige undervisningsmoduler
  1. Tiden efter fødslen og ambulant fødsel
  2. Fødslen A-Z
  3. Smerter og smertelindring

Hvis du og din ledsager til fødslen har deltaget i disse, vil du/I være godt forberedte til fødslen og have fået den information, der er nødvendig, for at du trygt kan gå din fødsel i møde.

Vi tilbyder også  gratis fødselsforberedelse for engelsktalende, der skal føde på Rigshospitalet. 
Se menuen i venstre side øverst.

Hvem kan deltage?

Alle gravide, der skal føde på Rigshospitalet, kan deltage med deres ledsager til fødslen. Af hensyn til pladsen kan hver gravid kun tage én voksen ledsager med. Husk at komme tid tiden. Hvis der møder mange op, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at afvise deltagere af sikkerhedsmæssige årsager.

Underviserne
Det er Rigshospitalets jordemødre, der underviser. Det betyder, at de kender fødegangen, Barselhotellet og barselgangene og kan svare på specifikke spørgsmål. Ind imellem vil der være andre faggrupper med i undervisningen, for eksempel sundhedsplejersker.

Spørgsmål
Der er mulighed for at stille spørgsmål til jordemoderen ved fødsels- og forældreforberedelsen. Skriv gerne dine spørgsmål ned, inden du kommer, så du husker det hele.

Uddybende om
Fødsels- og forældreforberedelses modulerne:

Modul 1: Tiden efter fødslen og ambulant fødsel

Dette modul handler om dagene efter fødslen, det nyfødte barn, amningen, hvordan det er at blive en familie. Desuden forklares det kort hvad det vil sige at føde ambulant.

Her kan du/I f.eks. få svar på disse spørgsmål:

  • Hvor længe kan jeg være på hospitalet efter fødslen? 
  • Hvad sker der, når jeg kommer hjem med mit nyfødte barn? 
  • Hvorfor er det så godt at amme?
  • Hvordan kan min partner støtte mig som nybagt mor?
  • Hvad vil det sige at føde ambulant?
  • Hvilke muligheder har vi for rådgivning og vejledning, når vi kommer hjem?

DATOER for MODUL 1

Modul 2: Fødslen fra A-Z
Dette modul handler om fødslen fra de første tegn på, at fødslen starter, til barnet er 2 timer gammelt.

  • Her kan du/I f.eks. få svar på disse spørgsmål:
  • Hvor lang tid tager en fødsel?
  • Hvordan kan min partner hjælpe mig under fødslen?
  • Hvornår skal jeg komme ind på hospitalet?

DATOER FOR MODUL 2

Modul 3: Smerte og smertelindring m.m.

Dette modul handler om, hvordan du kan komme igennem fødslen på en god måde. Vi gennemgår bl.a. de forskellige typer smertelindring, der findes.

Her kan du/I f.eks. få svar på disse spørgsmål:

  • Hvad er en epidural bedøvelse, og kan jeg få en?
  • Hvorfor er karbad så godt?
  • Kan jeg få akupunktur?
  • Hvad er CTG?

DATOER FOR MODUL 3

Hvor og hvornår foregår undervisningen?
Fødsels- og forældreforberedelsen foregår i auditorium 2 på Rigshospitalet.


Du kan selv planlægge i hvilken rækkefølge og hvornår i graviditeten, du møder op til undervisningen. Vi anbefaler dog, at du kommer til modulet om 'Tiden efter fødslen' inden 32. graviditetsuge, da WHO (World Health Organisation) anbefaler, at undervisning om amning ligger før 32. graviditetsuge. 
 
Forhold for handicappede
Undervisningen foregår i auditorium 2, hvor der adgang med elevator.
Hvis du sidder i kørestol eller har brug for hjælp, skal du selv sørge for at have en  hjælper med. Den jordemoder, der underviser, vil naturligvis gerne være behjælpelig med at finde plads og om muligt en hjælper, men udgangspunktet er, at du selv skal sørge for hjælp til at komme til og fra auditoriet.