Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sex og samliv

Den første tid efter fødslen er kræfterne, tiden og lysten til seksuelt samvær som regel ikke stor, og det kan være en sårbar periode i jeres samliv. Barnet er den, der får mest opmærksomhed, og det er svært at forestille sig det store arbejde og ansvar, der følger med det at blive mor og far.
Mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten, men tolerance, hengivenhed og ømhed er basis for at genoptage samlivet. Man bør gå blidt og forsigtigt i gang. Der kan forekomme smerter ved bristninger, klip eller ar, og skeden kan være lidt øm og tør på grund af hormonforandringer. Det kan vandbaseret glidecreme afhjælpe, samtidig med, at cremen gør kondomet mere elastisk, så det ikke brister.
I ni måneder eller længere har I ikke skulle tænke på prævention, men det skal I beslutte jer for nu. Husk at amning ikke beskytter mod graviditet.