Inden for den første uge efter fødslen er I altid velkomne til at ringe til den afdeling, hvor I har været indlagt, hvis I har spørgsmål eller er bekymrede. Personalet vil vejlede jer og tage stilling til, om I skal kontakte sundhedsplejersken eller din praktiserende læge. I få tilfælde kan det være nødvendigt at blive indlagt eller komme på ambulant besøg i afdelingen. Du er også velkommen til at kontakte vores ammeambulatorium og få hjælp og vejledning.