Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Tidligt hjemmeophold

Sidst i forløbet er jeres barn stadig lille men ellers raskt. Det eneste specielle behov barnet vil have, er at få suppleret måltiderne med sondemad.

Istedet for at tilbringe denne tid på hospitalet er der mulighed for at blive udskrevet til et tidligt hjemmeopholds forløb fra Neonatalklinikken.

Ved et tidligt hjemmeophold passer I selv jeres barn derhjemme i jeres vante omgivelser. Jeres kontaktsygeplejersker vil inden hjemsendelsen vejlede jer i at varetage den daglige omsorg for jeres barn og i selvstændigt at give sondemaden. I vil blive fulgt tæt med besøg af neonatalsygeplejerske i hjemmet og kontroller i afdelingen.

Forudsætningerne for at et barn kan komme på tidligt hjemmeophold er:

  • at barnets stamhospital er Rigshospitalet
  • at barnet er født for tidligt
  • at mindst en af forældrene taler og læser dansk
  • at forældre er interesseret i at få barnet hjem på et tidligt hjemmeophold
  • at barnet fortsat har behov for supplerende sondemad
  • at forældrene kan give barnet mælk på sonde og eventuelt selv nedlægge sonden
  • at forældrene selvstændigt kan observere og passe barnet.

Ordningen er udviklet ved et projekt i 1997, som viste at forældre til for tidligt fødte børn er i stand til at varetage den nødvendige omsorg for barnet i deres eget hjem.
Ordningens kvalitet er yderligere blevet sikret i 1998/99.

Hvis I er interesseret i at få jeres barn på tidligt hjemmeophold, eller gerne vil have flere oplysninger om tilbudet, skal I sige det til jeres kontaktsygeplejerske. Hun vil arrangere, at I får en samtale med en af de sygeplejersker, som arrangerer tidligt hjemmeophold i jeres team eller THO-koordinator Dorthe Mai.


Kort beskrivelse af forløbet ved et tidligt hjemmeophold (THO):

  • Omkring 2 uger før hjemmeopholdet kan iværksættes vurderer kontaktlæge og kontaktsygeplejersker, om barnet vil kunne hjemsendes på tidligt hjemmeophold. Kan barnet det, og forældrene er interesseret, påbegynder vi forberedelserne til hjemmeopholdet.
  • I bliver tilknyttet to til tre tidligt hjemmeopholds-sygeplejersker (THO-sygeplejersker), som arbejder i det team, hvor jeres barn er indlagt.
  • I får vejledning i, hvordan I skal observerer og passe barnet derhjemme.
  • I lærer at give sondemad. Hvis I er interesseret i selv at kunne lægge sonden, vil vi også lære jer det.
  • Barnet starter sit hjemmeophold, når han/hun er ude af medicinsk behandling, er kommet af med den elektroniske overvågning, skønnes at kunne holde varmen derhjemme, og I føler sig rede til at tage barnet hjem.
  • I får besøg derhjemme af en af jeres THO-sygeplejersker en til to gange om ugen. Besøgene har til formål at vejlede og støtte jer og at se til at barnet er rask og trives. Sygeplejersken medbringer en vægt, så barnet kan blive vejet derhjemme.
  • I kommer ind på afdelingen til kontrol ved en af jeres kontaktlæger. Hyppigheden af disse kontroller planlægger I og THO-sygeplejersken i samråd med lægen. Ved kontrollerne vil en af jeres THO-sygeplejersker eller en anden sygeplejerske, I kender fra jeres ophold på afdelingen, være tilstede.
  • Jeres barn afslutter THO forløbet, når han/hun kan spise hele sit behov ved bryst eller på flaske og tager tilfredsstillende på i vægt. 
Redaktør
Dorthe Mai
Email xiCNlaIj@6k.regionh.dk