En forsker er en person, der er aflønnet som forsker eller som vejleder andre i deres forskningsprojekter. Nogle forskere er aflønnet af Rigshospitalet, andre er aflønnet af andre institutioner.
Gorm Greisen Professor
Jeg har arbejdet med årsager til hjerneskade hos tidligt fødte børn siden 1980 og brugt forskellige metoder til at måle hjernens blodgennemstrømning, iltning og elektriske aktivitet. Jeg har også deltaget i flere systematiske efterundersøgelser for at vurdere konsekvenserne for børnene på længere sigt. Jeg har været med til at undersøge vækst før og efter fødslen og betydningen af trivsel i perinatalperioden for helbredet senere.
Telefon: 3545 4338/6110 0099 Fax: 3545 5025Email Curriculum vitaePublikationer
Jeg er ved at afslutte mit PhD projekt, hvor jeg har undersøgt en non-invasiv metode til estimering af hjernens autoregulation ved hjælp af nærinfrarød spektrofotometri. Vi har valideret metoden i en grisemodel og undersøgt sammenhængen mellem hjernens autoregulation og inflammation i en gruppe for tidligt fødte børn. Vi anvender også metoden til at undersøge hjernens autoregulation efter asfyksi og under dopaminbehandling.
Vi er netop i gang med et studie i nyfødte grise, hvor vi undersøger, hvordan medicinsk behandling af for lavt blodtryk påvirker hjernens perfusion og iltning.
Projekterne er støttet af Elsass Fonden, Lundbeckfonden, Augustinus Fonden samt Aase og Ejnar Danielsens Fond.
Jeg forsker i ekstremt for tidligt fødte børns reaktioner på hud-mod-hud kontakt, for at undersøge om de kan holde temperaturen hud-mod-hud hos forældrene uden negative sideeffekter. Forskningsprojektet er godkendt af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden.Endvidere leder jeg ”Ammeundersøgelse af for tidligt fødte børn på neonatalafdelinger i Danmark 2009-2011. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse”. Det er formålet at undersøge
Tlf.: 3545 5021Fax: 3545 5025E-mailCurriculum vitaePublikationerProjekter
Jeg forsker i den kliniske anvendelse af måling af vævsiltning ved nær-infrarød spektroskopi (NIRS). Det består af tre delelementer: en række studier hvor forskellige NIRS-instrumenter sammenlignes, en systematisk litteraturgennemgang, der skal afdække den nuværende evidens for brug af NIRS til børn født før termin, samt et internationalt multicenter studie, SafeBoosC, der skal belyse gavn og bivirkninger ved løbende NIRS-måling af hjernen i de første 3 levedøgn hos børn født mere end 12 uger før termin.
Jeg er ph.d.-studerende på neonatalklinikken frem til udgangen af 2014.
Billede er på vej
Telefon: 3545 8614Fax: 3545 5025E-mailCurriculum vitaePublikationerProjekter
Jeg læser medicin og mangler et år af kandidatdelen. Jeg kunne godt tænke mig at specialisere mig i pædiatri, når jeg bliver færdiguddannet. Siden januar 2010 har jeg været tilknyttet Neonatalklinikken som børneventilatør. I februar 2012 påbegyndte jeg arbejdet med mit prægraduate forskningsårssprojekt, et registerstudie hvor vi undersøger sammenhængen mellem tidlig fødsel, lungesygdom i neonatalperioden og risikoen for at få astma i voksenalderen. Det er kendt at tidligt fødte børn har øget risiko for at udvikle astmalignende symptomer i barndommen, men der er uenighed om, hvorvidt denne risiko kan overføres til voksenalderen. Det diskuteres blandt andet om de astmasymptomer, der forekommer hos tidligt fødte, skyldes umodenhed af lungerne ved fødslen eller en form for erhvervet permanent skade som følge af lungesygdom umiddelbart efter fødslen. I kraft af at være registerbaseret udnytter projektet en ressource, som kun findes her i de nordiske lande.
Telefon: 3545 1331Fax: 3545 5805Curriculum vitaePublikationer
Jeg er børnelæge med specialisering i neonatologi.
Jeg er ansat som overlæge i Neonatalklinikken. Mit arbejde er overvejende klinisk, men jeg er også forskningsaktiv.
Min primære interesse er hvordan det går tidligt fødte børn på længere sigt. Jeg har været med til flere opfølgningsundersøgelser, nogle har været kliniske nogle har været registerbaserede.