FSH LH Testosteron ØstradiolSHBG InhibinerAMHVæksthormon IGF-IIGFBP-3 SædanalyserSæddeponeringTestisbiopsiYq mikrodeletionsundersøgelseAR-qPCRSHOX-qPCRFOLLIKELSTIMULERENDE HORMON - FSH Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU04014
BaggrundFollikel stimulerende hormon (FSH) syntetiseres og secerneres af de basofile celler i adenohypofysen. FSH er et glycoprotein, der består af to polypeptid kæder. Hos kvinder stimulerer FSH follikelmodning i gonaderne. FSH-sekretionen er hos kvinder reguleret via en negativ feedback mekanisme, der involverer østrogener og inhibin, og serum FSH koncentrationen hos kvinder i den fertile alder varierer i et cyclusrelateret mønster. Hos mænd stimulerer FSH spermatogenesen. FSH-sekretionen hos mænd nedreguleres af inhibin og testosteron. Inden for de første 3-4 måneder efter fødslen har både drenge- og pigebørn noget forhøjede FSH værdier pga. en midlertidig aktivering af hypofyse-gonade aksen. Herefter falder gonadotropin sekretionen igen til det meget lave niveau, der ses hos det præpubertale barn på trods af et lavt niveau af kønssteroider. Under puberteten øges gonadotropinsekretionen igen, hvilket efterfølgende medfører en øget produktion af steroidhormon og inhibin i gonaderne.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles serum-FSH koncentrationen i en tosidet fluoro-immunometrisk analyse (Delfia®, Wallac, Finland). 1. antistof er et monoklonalt antistof, der er rettet mod beta-kæden af FSH og koblet til mikrotiterpladen. 2. antistof er et monoklonalt antistof rettet mod alfakæden af FSH og mærket med europium. ReferenceområdeReferencematerialet indbefatter ca. 800 normale børn og unge i alderen 5 - 20 år, der er undersøgt mht. højde, vægt og pubertetstrin., samt ca. 1700 voksne i alderen 20 - 80 år. Referencematerialet er inddelt i alder og køn. Enheden er IU/l.
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia. Prøven centrifugeres og serum afpipetteres. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 5 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 350 µl.
Rekvisition og svarafgivelse Rekvisitioner kan hentes elektronisk her fra siden under linket: prøvetagning og forsendelse eller rekvireres i Klinik for Vækst og Reproduktions hormonlaboratorium, tlf. 3545 5080 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af prøven. Svar tilsendes på særligt svarskema med referencedata indtegnet. Svar kan forventes efter 1-3 uger.
ReferencerAndersson A-M, Toppari J, Haavisto A-M, Petersen JH, Simell T, Simell O, Skakkebæk NE. Longitudinal reproductive hormone profiles in infants: Peak of inhibin B levels in infant boys exceeds levels in adult men. J. Clin. Endocrinol. Metab. 83:675-81, 1998.
Main KM, Schmidt IM, Toppari J, Skakkebaek NE. Early postnatal treatment of hypogonadotropic hypogonadism with recombinant human FSH and LH. Eur J Endocrinol Jan;146(1):75-9 2002Sehested A, Juul AA, Andersson AM, Petersen JH, Jensen TK, Müller J, Skakkebaek NE. Serum inhibin A and inhibin B in healthy prepubertal, pubertal, and adolescent girls and adult women: relation to age, stage of puberty, menstrual cycle, follicle-stimulating hormone, luteinizing hormone, and estradiol levels. J Clin Endocrinol Metab. 85(4):1634-40. 2000
Aksglaede L, Sørensen K, Petersen JH, Skakkebaek NE, Juul A. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics. 123(5):e932-9. 2009Retur til toppen LUTEINISERENDE HORMON - LH Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU02618
BaggrundLuteiniserende hormon (LH) syntetiseres og secerneres af de basofile celler i adenohypofysen. LH er et glycoprotein, der består af to polypeptid kæder. LHs hovedfunktion er at stimulere syntesen af steroidhormoner i gonaderne. Hos kvinder fremmer LH ægløsning og inducerer dannelsen af corpus luteum. LH stimulerer også produktionen af østrogener og progesteron i corpus luteum. LH-sekretionen er hos kvinder reguleret via både negative og positive feedback mekanismer, der involverer østrogener og progesteron. Kvinder i den fertile alder secernerer LH i et cyclusrelateret mønster. Hos mænd stimulerer LH de interstitielle celler (Leydig celler) i testis til produktion af testosteron. LH-sekretionen nedreguleres hos mænd af testosteron via en negativ feedback mekanisme. Inden for de første 3-4 måneder efter fødslen har både drenge- og pigebørn noget forhøjede LH værdier pga. af en midlertidig aktivering af hypofyse-gonade aksen. Herefter falder gonadotropinsekretionen igen til det meget lave niveau, der ses hos det præpubertale barn på trods af et lavt niveau af kønssteroider. Under puberteten øges gonadotropinsekretionen igen, hvilket igen medfører en øget produktion af steroidhormon og inhibin i gonaderne.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles serum-LH koncentrationen i en tosidet fluoro-immunometrisk analyse (h-LH spec, Delfia®, Wallac). Der benyttes to monoklonale antistoffer rettet mod beta-kæden af LH, hvoraf det ene er koblet til mikrotiterpladen og det andet er mærket med europium. ReferenceområdeReferencematerialet indbefatter ca. 800 normale børn og unge mellem 5 og 20 år gamle, der er undersøgt mht. højde, vægt og pubertetstrin, samt ca. 1700 voksne i alderen 20 - 80 år. Referencematerialet er inddelt i alder og køn. Enheden er IU/l.
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia. Prøven centrifugeres og serum afpipetteres. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 5 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifu-gering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 350 µl.
Main KM, Schmidt IM, Toppari J, Skakkebaek NE. Early postnatal treatment of hypogonadotropic hypogonadism with recombinant human FSH and LH. Eur J Endocrinol Jan;146(1):75-9 2002
Sehested A, Juul AA, Andersson AM, Petersen JH, Jensen TK, Müller J, Skakkebaek NE. Serum inhibin A and inhibin B in healthy prepubertal, pubertal, and adolescent girls and adult women: relation to age, stage of puberty, menstrual cycle, follicle-stimulating hormone, luteinizing hormone, and estradiol levels. J Clin Endocrinol Metab. 85(4):1634-40. 2000
Aksglaede L, Sørensen K, Petersen JH, Skakkebaek NE, Juul A. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics. 123(5):e932-9. 2009Retur til toppen SEXUAL-HORMON-BINDENDE-GLOBULIN - SHBG Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU03419
BaggrundSHBG er et plasma-glycoprotein, som primært syntetiseres i leveren. SHBG har et enkelt, højaffint bindingssted specifikt for steroidhormonerne. Kun kønshormoner, der ikke er bundet til SHBG, menes at være biologisk aktive. SHBG koncentrationen er således en bestemmende faktor for forholdet mellem frit, aktivt kønshormon og bundet kønshormon i cirkulation. Bestemmelse af SHBG kan give vigtig information i udredningen af reproduktiv dysfunktion og manifestation af patologisk androgen aktivitet.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles serum-SHBG koncentrationen i en tosidet fluoro-immunometrisk analyse (Delfia®, Wallac, Finland), der benytter et polyklonalt (kanin) og et monoklonalt antistof rettet mod SHBG.
ReferenceområdeReferencematerialet indbefatter ca. 800 normale børn og unge i alderen 5 - 20 år, der er undersøgt mht. højde, vægt og pubertetstrin, samt ca. 1700 voksne i alderen 20 - 80 år. Referencematerialet er inddelt i alder og køn. Enheden er nmol/l.
ReferencerSørensen K, Andersson AM, Skakkebaek NE, Juul A. Serum sex hormone-binding globulin levels in healthy children and girls with precocious puberty before and during gonadotropin-releasing hormone agonist treatment. J Clin Endocrinol Metab. 92(8):3189-96. Epub 2007 May 22. 2007Retur til toppen
ØSTRADIOL Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU09357
BaggrundØstradiol syntetiseres primært i ovarierne, men også i testiklerne, perifert væv og i placenta. Østrogener, af hvilke østradiol er det mest potente, stimulerer væksten af de kvindelige kønsorganer, udviklingen af de sekundære kønskarakterer og vækst og modning af knogler. Østradiol influerer også på sekretionen af gonadotropiner fra hypofysen under den normal menstruationscyklus. Hos mænd er koncentrationen af serum-østradiol lavere end hos kvinder, og dannes hovedsageligt ved omdannelse af androgener i de perifere væv, kun en meget lille del syntetiseres i testiklerne.Cirkulerende østradiol er hovedsageligt bundet til SHBG (sexual-hormon-bindendeglobulin) og, med lavere affinitet, til serum albumin. Kun ca. 1-3% er ubundet og menes at være biologisk aktivt.Vores østradiol-analyse kan ikke benyttes til patienter i behandling med anti-HIV medicin, da behandling med visse former for anti-HIV medicin vil medføre en stærkt forhøjet østradiol måling, der skyldes uspecifik interferens i analysen. Dette fænomen er også kendt fra andre østradiol-immunanalyser (Sinicco A et al. Clin Chem. 2000 46:734-5). I disse tilfælde anbefales det at benytte en metode, hvor prøven fraktioneres inden måling i immunanalyse.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles den totale serum-østradiol i en radioimmunanalyse (Pantex, USA). ReferenceområdeReferencematerialet indbefatter ca. 800 normale børn og unge i alderen 5 - 20 år, der er undersøgt mht. højde, vægt og pubertetstrin, samt ca. 1700 voksne i alderen 20 - 80 år. Referencematerialet er inddelt i alder og køn. Enheden er pmol/l
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve, uden tilsætning af antikoagulantia. Prøven centrifugeres og serum afpipetteres. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 5 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 300 µl.
ReferencerSehested A, Juul AA, Andersson AM, Petersen JH, Jensen TK, Müller J, Skakkebaek NE. Serum inhibin A and inhibin B in healthy prepubertal, pubertal, and adolescent girls and adult women: relation to age, stage of puberty, menstrual cycle, follicle-stimulating hormone, luteinizing hormone, and estradiol levels. J Clin Endocrinol Metab. 85(4):1634-40. 2000
Aksglaede L, Sørensen K, Petersen JH, Skakkebaek NE, Juul A. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics. 123(5):e932-9. 2009Retur til toppen
TESTOSTERON Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU03543
Baggrund Hos mænd syntetiseres testosteron hovedsageligt af Leydig cellerne i testiklerne. Dets syntese og sekretion reguleres af LH fra hypofysen. Testosteron stimulerer udviklingen af de mandlige kønsorganer og de sekundære kønskarakterer via omdannelse til dehydrotestosteron samt vækst og modning af knogler.Kvinder har normalt en meget lav serum-testosteronkoncentration, der stammer fra binyrerne, ovarierne og perifer metabolisme af steroid hormoner (hovedsagelig androstendion).Cirkulerende testosteron er hovedsageligt bundet til SHBG (sexual-hormon-bindende-globulin) og, med lavere affinitet, til serum-albumin. Kun ubundet testosteron er biologisk aktivt. Ved samtidig måling af SHBG kan "frit androgen index" beregnes som (mol testosteron/mol SHBG) x 100. Frit androgen index er et indirekte mål for mængden af ubundet, og dermed aktivt testosteron i serum.En bestemmelse af stigningen i serum-testosteron efter stimulation med hCG giver information om Leydig celle-funktionen. Manglende stigning i testosteron efter hCG-stimula-tion er således foreneligt med en primær gonade-insufficiens eller anorchia.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles serum-testosteron koncentrationen i en fastfase-radioimmun analyse (DPC, Coat-A-Count®), hvor polyklonalt antistof rettet mod testosteron er koblet til analyserørene. ReferenceområdeReferencematerialet indbefatter ca. 800 normale børn og unge i alderen 5 - 20 år, der er undersøgt mht. højde, vægt og pubertetstrin, samt ca. 1700 voksne i alderen 20 - 80 år. Referencematerialet er inddelt i alder og køn. Enheden er nmol/l.
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia. Prøven centrifugeres, og serum afpipetteres. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 5 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 300 µl.
Rekvisition og svarafgivelse Rekvisitioner kan hentes elektronisk her fra siden under linket: prøvetagning og forsendelse eller rekvireres i Klinik for Vækst og Reproduktions hormonlaboratorium, tlf. 3545 5080 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af prøven. Svar tilsendes på særligt svarskema med referencedata indtegnet. Svar kan forventes efter 1-3 uger.Retur til toppenINHIBIN A/INHINBIN B
Indikation for Inhibin
Klik her for supplerende oplysninger om Inh A metoden
Klik her for supplerende oplysninger om Inh B metoden
IUPAC-nr Inhibin A: NPU19827IUPAC-nr Inhibin B: NPU19828
BaggrundInhibin A og B er to nært beslægtede glycosylerede polypeptider, der syntetiseres i gonaderne. Inhibin A og B består begge af to polypeptidkæder, en alfa- og en betakæde, hvoraf alfa-kæden er identisk hos de to inhibin former og beta-kæden kan være enten A (inhibin A) eller B (inhibin B). Cirkulerende inhibin hæmmer sekretionen af FSH fra hypofysen. Udover inhibins endokrine funktion, menes inhibin også at udøve en parakrin virkning.Hos kvinder produceres inhibin A og B af ovariets granulosa celler, og serumkoncentrationen af de to former varierer i et cyclusrelateret mønster. Under graviditeten produceres inhibin A i placenta, og forhøjede værdier er associeret med Down’s syndrom.Hos mænd produceres inhibin B af Sertoli cellerne. I modsætning til kvinder kan inhibin A ikke detekteres i serum hos mænd. Med den specifikke inhibin B analyse ses en klar negativ korrelation mellem serum FSH og inhibin B koncentrationerne. Serum inhibin B koncentrationen afspejler gonadefunktionen, især Sertolicellefunktionen og spermatogenesen. Hos mænd udviser inhibin B en døgnvariation med højeste niveau om morgenen, aftagende i løbet af dagen og stigende i løbet af søvnen. Variationen af inhibin A og B over døgnet hos kvinder er ikke undersøgt.Hos præpubertale børn er det også kun inhibin B, der kan måles i serum. Inden for de første 3-4 måneder efter fødslen har både drenge- og pigebørn forhøjede inhibin B værdier pga. af en midlertidig aktivering af hypofyse-gonade aksen. Herefter falder inhibin B sekretionen igen til det noget lavere præpubertale niveau. Under puberteten stiger inhibin B serumkoncentrationen igen som følge af den øgede stimulation af gonaderne, og hos piger begynder serum inhibin A at kunne detekteres.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles serum inhibin A koncentrationen i en tosidet enzym-immun analyse, der specifikt måler bioaktivt inhibin A (Beckman Coulter Ltd, UK). Analysen benytter to monoklonale antistoffer, hvoraf det første, der er koblet til mikrotiterpladen, er rettet mod betaA-kæden, der er specifik for inhibin A. Det andet antistof er rettet mod alfa-kæden, der er fælles for inhibin A og B.Serum inhibin B koncentrationen måles ligeledes i en tosidet enzym-immun analyse (DSL GenII, Beckman Coulter Ltd, UK). I inhibin B analysen er det første monoklonale antistof rettet mod betaB-kæden, der er specifik for inhibin B. Det andet antistof er rettet mod alfa-kæden og er identisk med det sekundære antistof, som benyttes i inhibin A analysen. ReferenceområdeReferencematerialet for inhibin A indbefatter ca. 400 piger mellem 5 - 20 år, der er undersøgt mht. pubertetstrin, samt ca. 600 kvinder i alderen 20 - 80 år, Referencematerialet er inddelt i alder. Enheden er pg/ml.Referencematerialet for inhibin B indbefatter ca.1000 børn og unge i alderen 5 - 20 år, der er undersøgt mht. pubertetstrin, samt ca. 1300 voksne i alderen 20 - 80 år. Referencematerialet er inddelt i alder og køn. Enheden er pg/ml.
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia, prøven centrifugeres, og serum afpipetteres. Heparin-plasma kan dog også analyseres. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 5 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 250 µl til hver af analyserne.
ReferencerGroome NP, Illingworth PJ, O'Brien M, Cooke I, Ganesan TS, Baird DT, McNeilly AS: Detection of dimeric inhibin throughout the human menstrual cycle by two-site enzyme immunoassay. Clin Endocrinol 40:717, 1994
Groome NP, Illingworth PJ, O'Brien M, Pai R, Rodger FE, Mather JP, McNeilly AS: Measurement of dimeric inhibin B throughout the human menstrual cycle. J Clin Endocrinol Metab 81:1401, 1996
Aitken D, Wallace EM, Crossley JA, Swanston IA, Van Pareren Y, Van Maarle M, Groome NP, Macri JN, Connor JM: Dimeric inhibin A as a marker for Down's syndrome in early pregnancy. N Engl J Med 334:1231, 1996
Anawalt BD, Bebb RA, Matsumoto AM, Groome NP, Illingworth PJ, McNeilly AS, Bremner WJ: Serum inhibin B levels reflect sertoli cell function in normal men and men with testicular dysfunction. J Clin Endocrinol Metab 81:3341, 1996
Jensen TK, Andersson A-M, Hjollund NHI, Scheike T, Kolstad H, Giwercman A, Henriksen TB, Ernst E, Bonde JP, Olsen J, McNeilly A, Groome NP, Skakkebæk NE: Inhibin B as a serum marker of spermatogenesis: correlation to differences in sperm concentration and follicle-stimulating hormone levels. A study of 349 Danish men. J Clin Endocrinol Metab 82:4059, 1997
Andersson A-M, Juul A, Petersen JH, Müller J, Groome NP, Skakkebæk NE: Serum inhibin B in healthy pubertal and adolescent boys: relation to age, stage of puberty, and follicle-stimulating hormone, luteinizing hormone testosterone and estradiol levels. J Clin Endocrinol Metab 82:3976, 1997
Andersson A-M, Toppari J, Haavisto A-M, Petersen JH, Simell T, Simell O, Skakkebæk NE. Longitudinal reproductive hormone profiles in infants: peak of inhibin B levels in infant boys exceeds levels in adult men. J.Clin.Endocrinol.Metab. 83:675-681, 1998
Carlsen E, Olsson C, Petersen JH, Andersson A-M, Skakkebæk NE. Diurnal rhythm in serum levels of Inhibin B in normal men: relation to testicular steroids and gonadotropins. J Clin Endocrinol Metab 84:1664-1669, 1999
Sehested A, Juul AA, Andersson AM, Petersen JH, Jensen TK, Müller J, Skakkebaek NE. Serum inhibin A and inhibin B in healthy prepubertal, pubertal, and adolescent girls and adult women: relation to age, stage of puberty, menstrual cycle, follicle-stimulating hormone, luteinizing hormone, and estradiol levels. J Clin Endocrinol Metab. 85(4):1634-40. 2000Retur til toppen
Anti-Müllerian hormone (AMH)
Klik her for supplerende oplysninger om metoden(IUPAC-nr: NPU27385)
BaggrundAMH, også kaldet Müllerian inhibiting Substance (MIS), er et glycoprotein, der hos drenge produceres i testiklerne af Sertoli cellerne. Under den føtale kønsdifferentiering er AMH fra drengefostres testikler ansvarlig for regressionen af de Mülleriske gange. Hos pigefostre, som ikke danner AMH, udvikles de Mülleriske gange til æggeledere, livmoder og øverste del af vagina.
Serum AMH koncentrationen er relativt høj hos drenge gennem hele barndommen, men falder under puberteten, når Sertolicellerne differentierer til modne, voksne Sertoliceller. Serum AMH er blevet brugt som en markør for tilstedeværelse af testikelvæv hos drengebørn med non-palpable testikler og hos nyfødte med inter-sex tilstand. AMH er tillige høj hos patienter med hypogonadotrop hypogonadisme på grund af deres udifferentierede sertoliceller.
Hos piger produceres AMH efter fødselen i granulosa cellerne i ovarierne. Serumniveauerne hos piger er dog meget lavere end hos drenge. Det er vist, at hos kvinder er AMH koncentrationen i serum relateret til antallet af præantrale follikler i ovarierne. Efter menopause er serum AMH umåleligt. Serum AMH kan derfor bruges som en serum markør for kvinders ovariereserve, og har den fordel overfor andre markører af ovariefunktion (som f.eks. inhibin B og FSH) at koncentrationen af serum AMH ikke svinger synderligt med menstruationscyklus.
Analysemetode Serumkoncentration af AMH bestemmes vha. en tosidet enzym-immun analyse (Immunotech, Beckman Coulter Ltd,). Yderligere oplysninger om analysen kan findes på afdelingens hjemmeside: www.rh-gr.dk
ReferenceområdeNormalmaterialet indbefatter 1500 raske børn og unge i alderen 0 - 20 år, samt over 400 voksne i alderen 20 - 69 år. Referenceområdet er inddelt i alder og køn. Resultatet opgives i pmol/L..
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia, prøven centrifugeres og serum afpipetteres. Heparin og EDTA plasma kan også analyseres. Prøver kan sendes til Afd. for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 10 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20°C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 250 µl.
Rekvisition og svarafgivelse Rekvisitioner kan hentes elektronisk her fra siden under linket: prøvetagning og forsendelse eller rekvireres i Afdeling for Vækst og Reproduktions hormonlaboratorium, tlf. 3545 5080 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af prøven. Svar tilsendes på særligt svarskema med referencedata indtegnet. Svar kan forventes efter 1-3 uger.
ReferencerRey R: Assessment of seminiferous tubule function (anti-müllerian hormone). Baillieres Best Pract Res Clin Endocrinol Metab 14:399-408, 2000.
Tremelen KP, Kolo M, Gilmore A, Lekamge DN: Anti-müllerian hormone as a marker of ovarian reserve. Autralian and New Zealand J. Obst. Gynecol. 45:20-24, 2005.Retur til toppen SERUM INSULIN-LIKE GROWTH FACTOR I (IGF-I) Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU19829
BaggrundIGF-I er et proinsulin-lignende hormon, der formidler væksthormons (GH) vækstfremmende virkninger. Tidligere er det benævnt somatomedin C, men betegnelsen somatomedin er nu en gruppebetegnelse for IGF-I og IGF-II. Det IGF-I, som cirkulerer i blodet, er dannet i leveren, men lokal dannelse af IGF-I i andre væv forekommer i stor udstrækning. Det lokalt dannede IGF-I virker formentligt primært auto og/eller parakrint på det omkringliggende væv (f.eks. epifysebrusk, gonader m.m.). Det cirkulerende IGF-I afspejler GH sekretionen fra hypofysen. Serum koncentrationen af IGF-I er relativt stabil i løbet af døgnet, men påvirkes af ernærings-status. Således falder serum IGF-I efter få dages faste.Anvendelsen af IGF-I som diagnostisk parameter ved udredning af vækstforstyrrelser er efterhånden velundersøgt og udbredt.
Analysemetode Den totale serumkon-centration af IGF-I bestemmes vha. en fastfase enzymmærket kemiluminiscent immunometrisk analyse. (IMMULITE 2000, Siemens).ReferenceområdeNormalmaterialet indbefatter 2000 raske børn og unge i alderen 0 - 20 år, samt mere end 2500 voksne i alderen 20 - 69 år. Referenceområdet er inddelt i alder og køn. Resultatet opgives i ng/ml, der er den internationalt benyttede enhed.
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia, prøven centrifugeres, og serum afpipetteres. Heparin plasma kan dog også analyseres, hvorimod tilsætning af EDTA som antikoagulantia skal undgås. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 10 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 100 µl.
Rekvisition og svarafgivelse Rekvisitioner kan hentes elektronisk her fra siden under linket: Prøvetagning og forsendelse, eller rekvireres i Afdeling for Vækst og Reproduktions hormonlaboratorium, tlf. 3545 5080 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af prøven. Svar tilsendes på særligt svarskema med referencedata indtegnet. Svar kan forventes efter 1 uge.
ReferencerJuul, A., Bang, P., Hertel, N.T., Main, K., Dalgaard, P., Jørgensen, K., Müller, J., Hall, K. & Skakkebæk, N.E. Serum insulin-like growth factor-I in 1030 healthy children, adolescents, and adults: relation to age, sex, stage of puberty, testicular size, and body mass index. J Clin Endocrinol Metab 78: 744-752, 1994
Juul A, Skakkebæk NE: Prediction of the outcome of growth hormone provocative testing in short children by measurement of serum levels of insulin-like growth factor I and insulin-like growth factor binding protein 3. J Pediatr 130:197-204, 1997
Juul A, Kastrup KW, Pedersen SA, Skakkebæk NE. Growth hormone (GH) provocative retesting of 108 young adults with childhood-onset GH deficiency and the diagnostic value of insulin-like growth factor I (IGF-I) and IGF-binding protein-3. J. Clin. Endocrinol. Metab. 82:1195-1201, 1997Elmlinger MW, Zwirner M, Kunel W. Stability of insulin-like growth factor (IGF)-I and IGF binding protein (IGFBP)-3 measured by the IMMULITE automated chemiluminescence assay system in different blood specimens. Clin lab. 51(3-4):145-52, 2005
Juul A. Serum levels of insulin-like growth factor I and its binding proteins in health and disease. Growth Horm IGF Res. 13(4):113-70. 2003 Retur til toppen SERUM INSULIN-LIKE GROWTH FACTOR BINDING PROTEIN 3 (IGFBP-3) Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU19830
BaggrundIGF-I (og IGF-II) er bundet til specifikke bindingsproteiner (IGFBP) i plasma. Det er anslået, at kun 1% af det totale IGF-I forekommer frit. Den bi-ologiske virkning af IGF-I er således stærkt afhængig af forekomsten af bindingsproteiner. Der er isoleret og klonet 6 forskellige bindingsproteiner (IGFBP-1 til -6). Størstedelen af det bundne IGF-I (95%) er bundet til IGFBP-3, som er det væsentligste i vækstsammenhænge. IGFBP-3 er et glycosyleret højmolekylært proteinkompleks (150 kD), som binder IGF-I og IGF-II med samme affinitet.
IGFBP-3 dannes i leveren og reguleres af væksthormon (GH) samt af ernærings-status. Lige-ledes menes kønshormonerne at spille en rolle for IGFBP-3 koncentrationen. Betydningen af bestemmelsen af IGFBP-3 i udredningen af vækstpro-blemer kan illustreres ved visse situationer, hvor væksthæm-ningen hos et barn ikke korrelerer til IGF-I koncentrationen. Således findes normal eller endda høje IGF-I- niveauer hos ekstremt vækstretar-derede børn med kronisk nyreinsuffi-ci-ens. Imidlertid findes meget høje IGFBP-3 koncentrationer hos disse børn, således at der kun er meget små mængder frit, biologisk aktivt IGF-I i plasma. IGFBP-3 kan anvendes som markør for væksthormonmangel. Der er en alders-variation med en pubertal stigning i serum niveauerne af IGFBP-3. Bestemmelse af IGFBP-3 er et væsentligt supple-ment til IGF-I bestemmelse i den primære udredning af vækstforstyrrelser, samt som kontrol af vækstmodulerende behandling.
AnalysemetodeDen totale serumkoncentration af IGF-I bestemmes vha. en fastfase enzymmærket kemiluminiscent immunometrisk analyse. (IMMULITE 2000, Siemens).ReferenceområdeNormalmaterialet indbefatter 2000 raske børn og unge i alderen 0 - 20 år, samt mere end 2500 voksne i alderen 20 - 69 år. Referenceområdet er inddelt i alder og køn. Resultatet opgives i ng/ml.PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af antikoagulantia, prøven centrifugeres, og serum afpipetteres. Heparin plasma kan dog også analyseres, hvorimod tilsætning af EDTA som antikoagulantia skal undgås. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 10 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 100 µl. Rekvisition og svarafgivelse Rekvisitioner kan hentes elektronisk her fra siden under linket: Prøvetagning og forsendelse, eller rekvireres i Klinik for Vækst og Reproduktions hormonlaboratorium, tlf. 3545 5080 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af prøven. Svar tilsendes på særligt svarskema med referencedata indtegnet. Svar kan forventes efter 1 uge.ReferencerJuul, A., Pedersen, S.A., Sørensen, S., Winkler, K., Jørgensen, J.O.L., Christiansen, J.S. & Skakkebæk, N.E. Growth hormone (GH) treatment increases serum insulin-like growth factor binding protein-3, bone isoenzyme alkaline phosphatase and forearm bone mineral content in young adults with GH deficiency of childhood onset. Eur J Endocrinol 131: 41-49, 1994
Juul A, Dalgaard P, Blum WF, Bang P, Hall K, Michaelsen KF, Müller J, Skakkebæk NE: Serum levels of insulin-like growth factor (IGF)-binding protein-3 (IGFBP-3) in healthy infants, children, and adolescents: the relation to IGF-I, IGF-II, IGFBP-1, IGFBP-2, age, sex, body mass index, and pubertal maturation. J Clin Endocrinol Metab 80:2534, 1995
Juul A, Skakkebæk NE: Prediction of the outcome of growth hormone provocative testing in short children by measurement of serum levels of insulin-like growth factor I and insulin-like growth factor binding protein 3. J Pediatr 130:197-204, 1997Juul A, Kastrup KW, Pedersen SA, Skakkebæk NE. Growth hormone (GH) provocative retesting of 108 young adults with childhood-onset GH deficiency and the diagnostic value of insulin-like growth factor I (IGF-I) and IGF-binding protein-3. J. Clin. Endocrinol. Metab. 82:1195-1201, 1997Elmlinger MW, Zwirner M, Kunel W. Stability of insulin-like growth factor (IGF)-I and IGF binding protein (IGFBP)-3 measured by the IMMULITE automated chemiluminescence assay system in different blood specimens. Clin lab. 51(3-4):145-52, 2005Retur til toppenSERUM-VÆKSTHORMON Klik her for supplerende oplysninger om metoden
IUPAC-nr: NPU03436
BaggrundMåling af serum-væksthormon (GH) benyttes som led i diagnosticering af GH-mangel samt ved akromegali. GH secerneres fra hypofysen i pulse døgnet rundt. Grundet den pulsatile sekretion er der normalt store intra-individuelle variationer af GH koncentrationen i blodet. Af samme grund er en enkelt måling af GH koncentrationen i blodet ikke tilstrækkelig til at afspejle den endogene GH-sekretion. GH-sekretionen analyseres derfor som regel ved provokative farmakologiske tests, hvor GH-frigivelsen bliver stimuleret. Alternativt kan en profil af den spontane GH-sekretion bestemmes ved hyppig prøveudtagelse (typisk hver ½ time) gennem en fastlagt tidsperiode (f.eks. i løbet af en nat eller et døgn). For yderligere information om GH-stimulationstest og GH-profiler henvises til nedenstående referencer.Undtagelsesvis kan en enkelt måling af GH koncentrationen i blodet være informativ. F.eks. vil en enkelt måling med høj GH koncentration i blodet understøtte de kliniske iagttagelser ved mistanke om akromegali.
AnalysemetodePå Klinik for Vækst og Reproduktion måles serum-GH koncentrationen i en tosidet fluoroimmunometrisk analyse (Delfia®, Wallac, Finland). I analysen benyttes to monoklonale antistoffer, der er rettet mod to separate antigene determinanter på 22kD GH-molekylet.
PrøvehåndteringDer opsamles venøs blodprøve uden tilsætning af anti-koagulantia. Prøven centrifugeres, og serum afpipetteres. Prøver kan sendes til Klinik for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 5 dage. Længere tids opbevaring sker ved nedfrysning til -20 C efter centrifugering og afpipettering af serum. Mængde: Helst 500 µl serum, minimum 350 µl.
Rekvisition og svarafgivelseRekvisitioner kan hentes elektronisk her fra siden under linket: prøvetagning og forsendelse eller rekvireres i Klinik for Vækst og Reproduktions hormonlaboratorium, tlf. 3545 5080 (direkte). Svar afgives i mU/l på skema i tabelform. Resultatet af en stimulationstest afbildes desuden grafisk. Den stiplede linie i den grafiske afbildning af analyseresultatet angiver grænseværdien for GH-mangel (=15 mU/l). Svar kan forventes efter 1-3 uger.
Fortolkning af analysesvarEn stimulationstest tolkes ud fra niveauet af den maksimalt opnåede GH værdi. Diagnosen GH-mangel bør dog aldrig stilles på grundlag af en enkelt stimulationstest, da muligheden for falsk positive tests foreligger. Da GH sekretionen kan antage alle grader fra 0 til voldsomt forøget, som ved akromegali, er det umuligt at opgive en klart defineret grænse mellem normale og unormale værdier. Diagnostiske og terapeutiske beslutninger bør derfor aldrig træffes på grundlag af måling af serum-GH koncentrationen alene, idet analysen altid bør ses i sammenhæng med andre klinisk relevante data og evt. resultatet af andre tests.
ReferencerRanke M. B. and P. Haber. Growth hormon stimulation tests. In: Functional endocrinologic diagnostics in children and adolescents. J &J Verlag, Mannheim 1992.
Albertsson-Wikland K. and S. Rosberg. Methods of evaluating sponta-neous growth hormone secretion. In: Functional endocrinologic diag-nistics in children and adolescents. J & J Verlag, Mannheim 1992.Retur til toppen
SÆDANALYSER
BaggrundSædanalysen er essentiel i udredningen og behandlingen af mænd med testikulære sygdomme og infertilitet. Da sædkvaliteten er påvirkelig af mange faktorer, inkl. ejakulations-abstinenstiden og udviser stor intra-individuel variation, anbefaler vi som regel to til tre sædanalyser foretaget over en periode på 3 måneder, før vi drager en konklusion vedrørende sædkvaliteten.
AnalysemetodePå Afdeling for Vækst og Reproduktion undersøges sædprøven efter de retnings-linier, der er opstillet af WHO (1999) og yderligere beskrevet i International Journal of Andrology (Jørgensen et al, 1997). Rutinemæssigt bestemmes følgende kvaliteter: volumen, konsistens og udseende, motilitet, antal ubevægelige spermatozoer (%), overlevelsesevne, spermatozokoncentrationen, total antal spermatozoer i ejakulatet, vitalfarvning (% døde spermatozoer), spermatozoantistoffer (MAR-test), penetrations-evne, spermatozomorfologi samt tælling af andre celler end spermatozoer og pH-bestemmelse. Endvidere foretages Kibrick-test (påvisning af frie antistoffer) på spermaplasma ved positiv MAR-test. Ved azoospermi bliver fructose i spermaplasma også bestemt.
ReferenceområderEn samlet vurdering af sædprøven anføres. I vurderingen indgår samtlige undersøgte parametre. Referenceområdet for normal sædkvalitet for de væsentligste sædparametre er:volumen: 2 mlspermatozokoncentration: 20 mill/mlubevægelige spermatozoer: 40 %motilitet: godpenetrationslængde: 40 mm/tnormale spermatozoer: >12%
PrøvehåndteringSædprøven produceres ved masturbation efter 3 døgns abstinens og opsamles i prøveglas. Sædprøven skal helst produceres i Afdeling for Vækst og Reproduktion i et separat rum. Alternativt kan sædprøven produceres f.eks. hjemme og herefter bringes til Afdeling for Vækst og Reproduktion inden for 1 time. Under transporten skal prøven opbevares tæt ved kroppen for at holde temperaturen. Sædprøven kan modtages mandag til fredag mellem kl. 8 og 9 efter forudgående aftale med laboratoriet. Sammen med prøven afleveres en henvisningsseddel samt en udfyldt oplysningsseddel.
Rekvirering af prøvesæt og svarafgivelse Sædprøvesæt med vejledning og oplysningsseddel kan rekvireres i Afdeling for Vækst og Reproduktions cyto-histolaboratorium, tlf. 3545 5068 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose og behandling er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af prøven. Svar tilsendes på særligt svarskema og kan forventes efter 2 - 3 uger.
ReferencerWorld Health Organization. WHO laboratory manual for the examination of human semen and sperm-cervical mucus interaction. Cambridge: Cambridge University Press, 1992;
Jørgensen N, Auger J, Giwercman A, et al. Semen analysis performed by different laboratory teams: an intervariation study. Int J Androl 20:201-208, 1997
Hoei-Hansen CE, Rajpert-De Meyts E, Carlsen E, Almstrup K, Leffers H, Skakkebæk NE. A subfertile patient diagnosed with testicular carcinoma in situ by immunocytological staining for AP-2g in semen samples: Case report. Hum Reprod 2005; 20: 579-582.
Hoei-Hansen CE, Carlsen E, Jørgensen N, Leffers H Skakkebæk NE, Rajpert-De Meyts E. Towards a non-invasive method for early detection of testicular neoplasia in semen samples by identification of fetal germ cell-specific markers. Hum Reprod 2007; 22: 167-173.Retur til toppen SÆDDEPONERING
BaggrundSæddeponering anbefales hos mænd, der skal have behandling, der medfører risiko for udvikling af sterilitet (f.eks. kemoterapi for maligne lidelser som Hodgkin lymfom eller testiscancer), og som har ønske om fremtidig fertilitet. Patienter med testiscancer har i forvejen ofte dårlig sædkvalitet, og eventuel efterfølgende kemoterapi og strålebehandling giver henholdvis temporær/permanent sterilitet. Det skal bemærkes, at det kan tage op til 5-10 år før spermatogenesen reetableres efter afsluttet kemoterapi.
FremgangsmådePatienter, der ønsker sæddeponering henvises til Sædbanken, Afdeling for Vækst og Reproduktion, tlf. 3545 5065. Der træffes aftale om tid til første deponering, hvor patienten også tilbydes samtale med læge. Patienten informeres om betingelserne for opbevaring af sæd, forholdsregler for at forhindre smittespredning samt vilkår ved udlevering af sæd. Sædprøven produceres ved masturbation, helst efter 3 døgns abstinenstid.
Vurdering af sædkvalitetenFør nedfrysning af sædprøven vurderes kvaliteten og der aftales med patienten, hvor mange deponeringer, der må anbefales. Sædvanligvis vil det dreje sig om 2 til 3 deponeringer afhængig af sædkvaliteten. I visse tilfælde vil der dog af tidsmæssige grunde (f.eks. start af kemoterapi) kun være mulighed for én deponering. Spermatozoer tåler nedfrysning mere eller mindre godt, og man må forvente, at der sker en lille reduktion i antallet af levende spermatozoer efter optøning.
Udlevering af den nedfrosne sædDen nedfrosne sæd kan kun udleveres til patienten personligt, eller efter fuldmagt til uxor eller behandlingsgivende fertilitetsklinik og kun såfremt patienten er i live.Når sæden ønskes benyttet kontaktes sædbanken i god tid. Afdelingens læger kan eventuelt bistå med hensyn til henvisning til fertilitetsklinik.
Forholdsregler for at hindre smittespredning under nedfrysningSpredning af virussmitte mellem nedfrossen sæd fra forskellige patienter er aldrig rapporteret, og selv om risikoen er lille, bliver alle patienter, der skal have nedfrosset sæd undersøgt for hepatitis og HIV-virus. Svar på disse prøver tilsendes egen læge. Sæden opbevares i en karentænetank, indtil blodprøverne er fundet negative for de pågældende vira. Af samme grund tager vi sædvanligvis ikke sæd tilbage, såfremt den har været opbevaret i en frysetank på en anden klinik.
Deponeringens varighed Sæden opbevares i 5 år (dog for unge under 18 år i 10 år) med mulighed for forlængelse. Sædbanken kontakter patienter inden udgangen af de 5 år med henblik på eventuel forlængelse af sæddeponeringen. Retur til toppen
TESTISBIOPSI
BaggrundTestisbiopsi kan være indiceret i udredningen af mandlig infertilitet med henblik på at vurdere spermatogenesen. Ved azoospermi og mistanke om obstruktion af sædvejene vil testisbiopsi være indiceret forud for eventuelt operativt indgreb. Endvidere er testisbiopsi indiceret hos patienter, som tilhører en risikogruppe for carcinoma in situ testis (CIS). Dette gælder f.eks. patienter med testiscancer, som har 5-8% risiko for at udvikle cancer i den kontralaterale testis, mænd med dårlig sædkvalitet, testisatrofi eller kryptorkisme, samt tilfælde hvor ultralydscanning af testis har vist inhomogent ekkomønster eller mikrolithiasis. Endelig bruges testisbiopsi som led i behandlingskontrollen af patienter, der har fået foretaget strålebehandling af testis på grund af carcinoma in situ.
FremgangsmådeForud for testisbiopsitagning kontaktes Afdeling for Vækst og Reproduktion, Histolaboratorium tlf. 35455068 /8720 med henblik på oplysninger om præparering af biopsierne. Biopsien tages fra forsiden eller sidefladen af testis, epididymis skal undgås. Biopsien skal være 3 mm i diameter fri af tunica albuginea. Efter ½ cm tværgående incision i tunica albuginea fjernes biopsien med en fin øjensaks. Det er vigtigt at undgå berøring med testisparenkymet i biopsien. Efter udtagning overføres den direkte fra saksen til GR fiksativ, hvor den om nødvendigt kan tåle at stå i flere døgn. Fikseringsmetoden er optimeret med henblik på bedst muligt morfologi og immunfarvningsintensitet med PLAP (CIS markør). Hvis der tages bilaterale biopsier (hvilket er reglen ved fertilitetsudredning) skal hver biopsi overføres til et separat prøveglas. Husk at skrive patientens cpr-nummer og sideangivelse på både prøveglasset og henvisningen.
GR fiksativ fremstilles af:Formaldehyd 37 % 200 mlEddikesyre 100 % 40 mlPBS-buffer 20 mmol/l pH 7,4 til 1000 mlSundhedsskadelig.Mulighed for kræftfremkaldende effekt. Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse. Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden. Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker. Må kun bruges på steder med god ventilation.Rekvisition og svarafgivelse Oplysningssedler samt Stieves fiksativ kan rekvireres i Afdeling for Vækst og Reproduktions cyto-histolaboratorium, tlf 3545 5068 (direkte). Skæring, farvninger, undersøgelsen og beskrivelsen af biopsierne tager 1½-2 uger, hvorefter resultatet sendes til henvisende læge. Ved mikroskopering af vævet lægges vægt på vurdering af spermatogenesen samt eventuel forekomst af carcinoma in situ mønster.
Referencer Skakkebæk NE, Hammen R, Philip J, Rebbe H: Quantification of human seminiferous epithelium. III. Histological studies in 44 infertile men with normal chromosome complements. APMIS 81:97-111, 1973.
Bruun E, Frimodt-Møller C, Giwercman A, Lenz S, Skakkebæk NE: Testicular biopsy as an outpatient procedure in screening for carcinoma-in-situ: complications and the patient's acceptance. Int J Androl 10:199-202, 1987.
Rørth M, Rajpert-De Meyts E, Andersson L, Dieckmann K-P, Fosså SD, Grigor KM, Hendry WF, Herr HW, Looijenga LHJ, Oosterhuis JW, Skakkebæk NE: Carcinoma in situ in the testis. Scand J Urol Nephrol Suppl 205:166-186, 2000.
Holm M, Lenz S, Rajpert-De Meyts E, Skakkebæk NE: Microcalcifications and carcinoma in situ of the testis. BJU Int 87:144-149, 2001
Hoei-Hansen CE, Holm M, Rajpert-De Meyts E, Skakkebæk NE. Histological evidence of testicular dysgenesis in contralateral biopsies of 218 patients with testicular germ cell cancer. J Pathol 2003; 200: 370-374.
McLachlan R, Rajpert-De Meyts E, Hoei-Hansen C, De Kretser DM and Skakkebaek NE. Histological evaluation of the human testis: approaches to optimizing the clinical value of assessment: Mini review. Hum Reprod 2007; 22: 2-16.Retur til toppen
Yq MIKRODELETIONSUNDERSØGELSE(IUPAC-nr: DNK35857)
BaggrundPå Y-kromosomet findes flere gener, der er nødvendige for normal spermatogenese. Dette blev klart allerede i 1976 da store terminale Y-kromosomdeletioner var blevet opsporet ved karyotypeundersøgelse af 6 infertile mænd. På den baggrund blev det foreslået, at der på Y-kromosomets lange arm (Yq11) findes en såkaldt AZoospermisk Faktor (AZF), som er nødvendig for normal sædcelledannelse. Ved hjælp af PCR (Polymerase Chain Reaction) kan man nu påvise små interstitielle deletioner (mikrodeletioner), som ikke kan identificeres ved karyotypeundersøgelse. Mikrodeletionsundersøgelser har ført til, at den oprindelige AZF-regionen er blevet yderligere defineret til at omfatte tre mindre regioner i Yq11 regionen: AZFa, AZFb og AZFc, som alle indeholder gener, der spiller en rolle i kønscellers udvikling, differentiering og meiotiske deling. Komplette AZFa, -b eller -c deletioner er associerede med meget alvorlige defekter i spermatogenesen som fører til azoospermi eller svær oligozoospermi (<5 mill/ml). Der findes dog også partielle AZFc-deletioner (gr/gr- og b2/b3-deletioner) både hos infertile og fertile mænd. Eksakt viden om kliniske konsekvenser af partielle deletioner mangler stadig, men foreløbige resultater peger på, at gr/gr-deletion er en risikofaktor for nedsat spermatogenese, mens b2/b3-deletion betragtes som polymorfi.
AnalysemetodeYq-mikrodeletionsundersøgelsen på Afdeling for Vækst og Reproduktion omfatter PCR amplifikation af ialt 12 STS markører, som tilsammen dækker de tre AZF regioner:
AZFa: DBY, sY84
AZFb: sY114, eIF1AY, sY134
AZFc: sY152, BPY2, sY254, sY158, sY1197, sY1191, sY1291
Desuden amplificeres SRY, som er lokaliseret til Yp (den korte arm), og ZFY/ZFX, et gen som findes både på Y- og X kromosomet. Som udgangsmateriale anvendes genomisk DNA oprenset fra leukocytter fra en venøs blodprøve. PCR produkterne undersøges med gel-elektroforese. Hver undersøgelse omfatter kontrol-DNA fra hhv. en fertil mand (positiv kontrol) og en kvinde (negativ kontrol), samt en kontrol uden DNA. Såfremt der påvises mikrodeletioner, verificeres resultatet ved gentagelse af analysen ialt tre gange. Sidste gentagelse udføres på DNA fra en ny, uafhængigt opsamlet, blodprøve. Hos alle patienter med mikrodeletioner i AZFc regionen udføres supplerende analyse – vha metoden: kvantitativ PCR for at undersøge antallet af DAZ-gen-kopier. Der findes normalt 4 DAZ-gen-kopier på Y-kromosomet, men, mænd med gr/gr- eller b2/b3-deletioner har kun 2 kopier, mens patienter med komplet AZFc-deletion mangler alle DAZ-kopier. I sjældne tilfælde ses der også komplicerede afvigelser med partielle deletioner eller duplikationer, som kan resultere i 6-8 gen-kopier.
KvalitetssikringAfdeling for Vækst og Reproduktion er tilmeldt det europæiske kvalitetssikringsprogram for Y-kromosommikrodeletioner "External Quality Assessment Scheme for the Molecular Diagnosis of Y-Chromosomal Microdeletions" (EQAS Y Chromosome), som er en del af "The European Molecular Genetics Quality Network" (EMQN). Programmet omfatter både blindtest af prøver og en evaluering af svarafgivelsen.
PrøvehåndteringDer opsamles en venøs blodprøve (3 ml) i EDTA glas. Prøver kan sendes til Afdeling for Vækst og Reproduktion uden nedkøling, såfremt prøven kan være os i hænde inden 3 dage. Længere tids opbevaring (max 7 dage) sker ved opbevaring på køl (4˚C).
Rekvisition og svarangivelseSkemaer til rekvisition af analysen kan hentes elektronisk her fra siden under prøvetagning og forsendelse eller fås ved henvendelse til Afdeling for Vækst og Reproduktions molekylærbiologiske laboratorium, tlf. 3545 5143 (direkte). Udfyldelse af rubrik vedrørende diagnose er vigtig, såfremt man ønsker lægelige kommentarer til resultatet af analysen. Svar tilsendes på særligt svarskema. Svar kan forventes efter 1-1½ uge.
ReferencerTiepolo L and Zuffardi O. Localization of factors controlling spermatogenesis in the non-fluorescent portion of the human Y chromosome long arm. Hum Genet 34:119-124, 1976.
Krausz C, Rajpert-De Meyts E, Frydelund-Larsen L, Quintana-Murci L, McElreavey K, Skakkebæk NE. Double blind screening for microdeletions of Y chromosome genes in infertile and fertile/normospermic Danish men. J Clin Endocrinol Metab 86: 2638-2642, 2000.
Frydelund-Larsen L, Krausz CG, Leffers H, Andersson A-M, Carlsen E, Bangsbøll S, McElreavey K, Skakkebæk NE, Rajpert-De Meyts E. Inhibin B: A marker for the functional state of the seminiferous epithelium in patients with AZFc microdeletions. J Clin Endocrinol Metab 87: 5618–5624, 2002.
Simoni M, Bakker E, Krausz C. EAA/EMQN best practice guidelines for molecular diagnosis of Y-chromosomal deletions. State of the art 2004. Int J Androl 27: 240-249, 2004.
Krausz C. Quintana-Murci L , Forti G. Y chromosome polymorphisms in medicine. Ann Med 36: 573-583, 2004.
Mau Kai C, Juul A, McElreavey K, Ottesen AM, Garn ID, Main KM, Loft A, Jørgensen N, Skakkebæk NE, Andersen AN, Rajpert-De Meyts E. Sons conceived by assisted reproduction techniques inherit deletions in the azoospermia factor (AZF) region of the Y-chromosome and the DAZ gene copy number. Hum Reprod 23: 1669-78, 2008.Retur til toppen AR-qPCR: ANALYSE AF KOPIANTALLET AF ANDROGEN RECEPTOR-GENET (AR)
(IUPAC-nr: NPU19010)Baggrund Kvinder har normalt to X-kromosomer (karyotype: 46,XX) mens mænd kun har et enkelt X-kromosom og et Y-kromosom (karyotype: 46,XY). Der er dog flere tilstande, hvor antallet af kønskromosomer er afvigende. Dette ses bl.a. hos mænd med Klinefelter syndrom (47,XXY eller varianter med flere X-kromosomer, f. eks. 48,XXXY) og hos kvinder med Turner syndrom (45,X). Klinefelter syndrom er den hyppigste genetiske afvigelse og findes hos 1 ud af 667 mænd, men sygdommen diagnosticeres kun hos få, fordi der er stor variation i de kliniske symptomer hos forskellige personer. Diagnoserne: Klinefelter og Turner syndrom kan stilles ved konventionel karyotype-bestemmelse på dyrkede blodceller, hvilket dog er en tidskrævende procedure. Vi har derfor udviklet en hurtig og robust screeningsmetode, hvor antallet af X-kromosomer illustreres ved måling af antallet af androgen receptor (AR)-genet, der er lokaliseret til X-kromosomet. Den anvendte analyseteknik kaldes kvantitativ qPCR og unormale resultater kontrolleres efterfølgende vha en anden analyseteknik: fluorescens in situ hybridisering (FISH) med prober specifikke for X- og Y-kromosomer.
AR-qPCR-analysen tænkes anvendt som en hurtig screeningsmetode af patienter fra andrologiske og endokrinologiske klinikker ved mistanke om variationer i antallet af X-kromosomer. Analysen kan med fordel suppleres med SHOX-qPCR-analysen. For udførlig diagnose kræves dog en konventionel karyotype-bestemmelse, der udføres på Afdeling for Klinisk Genetisk.
AnalysemetodeAnalysemetoden består af en kvantitativ (real-time)-PCR opformeringsteknik. Opformeringen sker i den pågældende prøve af en del af AR-genets DNA-sekvens på X-kromosomet og samtidig af et reference-gen (til sammenligning) på et andet kromosom. Herefter beregnes en relativ værdi (ratio) mellem resultaterne fra de to gener, som illustrerer kopiantallet af AR-gener dvs antallet af X-kromosomer. Hvis ratio-værdien tyder på et unormalt antal X-kromosomer kontrolleres fundet vha en FISH-analyse med centromerprober specifikke for X- og Y-kromosomet på celler fra den samme blodprøve.
PrøvehåndteringAnalysen udføres på genomisk DNA oprenset fra blod. En prøve (3 ml) fra perifert veneblod opsamles i et prøverør med EDTA og kan sendes til Afdeling for Vækst og Reproduktion uden nedkøling såfremt prøven kan være os i hænde indenfor 3 dage. I modsat fald kan prøven opbevares (max 7 dage) på køl (v/4oC) og herefter sendes.
Rekvisition og analysesvarSkema til bestilling af analysen kan hentes elektronisk her fra siden under linket: prøvetagning og forsendelse eller fås ved henvendelse til Afdeling for Vækst og Reproduktions molekylærbiologiske laboratorium, tlf. 3545 5143. Udfyldelse af rubrik vedr. diagnose er vigtig, såfremt man ønsker en lægelig kommentar til resultatet af analysen. Svar tilsendes på særligt svarskema og kan forventes efter 7-10 dage.
ReferencerBojesen A, Juul S, Gravholt CH. Prenatal and postnatal prevalence of Klinefelter syndrome: a national registry study. J Clin Endocrinol Metab 88: 622-626, 2003
Ottesen AM, Garn ID, Aksglæde L, Juul A, Rajpert-De Meyts E. A simple screening method for detection of Klinefelter syndrome and other X-chromosome aneuploidies based on the copy number of the androgen receptor gene. Mol Hum Reprod: 13: 745-750, 2007.Retur til toppen
SHOX-qPCR: ANALYSE AF KOPIANTALLET AF SHORT STATURE HOMEOBOX-CONTAINING-GENET (SHOX)
(IUPAC-nr: NPU39974)Baggrund SHOX-genet sidder på X- og Y-kromosomet, i PAR1-regionen, som ikke inaktiveres, hvorfor både kvinder og mænd udtrykker de to udgaver af genet. En mutation i SHOX på det ene kønskromosom medfører Leri-Weill syndrom, som er kendetegnet ved ringe højdevækst og evt specifikke skelet-abnormiteter (Madelungs deformitet, kort 4. metacarpal og mikrognathisme). Ligeledes er højden nedsat hos individer med SHOX-haploinsufficiens som f.eks. Turner syndrom (45,X). Derimod bliver individer med 47,XXY Klinefelter syndrom højere end normalt ligesom mænd med 47,XYY og kvinder med 47,XXX, hvilket antages at være forårsaget af aktiviteten af et forøget antal SHOX-kopier. Et nyt studie har dog vist en non-lineær sammenhæng mellem antallet af SHOX-gener og sluthøjden hos individer med forskellige antal kønskromosomer. Forekomsten af mutationer eller deletion af hele SHOX-genet er beskrevet hos 2-15% af patienter med idiopatisk short stature (ISS), hvoraf SHOX-deletioner udgør ca halvdelen.
Vi har udviklet en hurtig og robust teknik: kvantitativ PCR (qPCR) til måling af kopiantallet af SHOX-genet (f.eks. 1 SHOX kopi hos 45,X, 2 SHOX-kopier hos 46,XX og 46,XY, 3 SHOX-kopier hos 47,XXY) . SHOX-qPCR-analysen anvendes primært til screening for SHOX-haploinsufficiens hos ISS patienter, men kan således ikke anvendes til påvisning af punktmutationer i SHOX-genet. Analysen kan anvendes som supplement til AR-qPCR analysen (se side 31) hos patienter mistænkt for Klinefelter eller Turner syndrom.
AnalysemetodeAnalysemetoden består af en kvantitativ (real-time)-PCR opformeringsteknik. Opformeringen sker i den pågældende prøve af en del af SHOX-genets DNA-sekvens på X- og Y-kromosomet og samtidig af et reference-gen (til sammenligning) på et andet kromosom. Der beregnes en relativ værdi (ratio) mellem resultaterne fra de to gener, som illustrerer kopiantallet af SHOX-gener. Et unormalt/uforventet SHOX-resultat kontrolleres vha analyseteknikken: fluorescens in situ hybridisering (FISH) med en specifik probe for SHOX-genet.
PrøvehåndteringAnalysen udføres på genomisk DNA oprenset fra blod. En prøve (3ml) fra perifert veneblod opsamles i et prøverør med EDTA og sendes til Afdeling for Vækst og Reproduktion uden nedkøling såfremt prøven kan være os i hænde indenfor 3 dage. I modsat fald kan prøven opbevares (max 7 dage) på køl (v/4oC) og herefter sendes.
Rekvisition og analysesvarSkema til bestilling af analysen kan hentes elektronisk her på siden eller fås ved henvendelse til Afdeling for Vækst og Reproduktions molekylærbiologiske laboratorium, tlf. 3545 5143. Udfyldelse af rubrik vedr. diagnose er vigtig, såfremt man ønsker en lægelig kommentar til resultatet af analysen. Svar tilsendes på særligt svarskema og kan forventes efter 7-10 dage.
ReferencerLeka SK, Kitsiou-Tzeli S, Kalpini-Mavrou A & Kanavakis E. Short stature and dysmorphology associated with defects in the SHOX gene. Hormones (Athens) 5:107-18, 2006.
Belin V, Cusin V, Viot G, Girlich D, Toutain A, Moncla A, Vekemans M, Le Merrer M, Munnich A & Cormier-Daire V. SHOX mutations in dyschondrosteosis (Leri-Weill syndrome). Nat. Genet. 19:67-69, 1998.
Aksglaede L, Skakkebaek NE & Juul A. Abnormal Sex Chromosome Constitution and Longitudinal Growth: Serum Levels of Insulin-Like Growth Factor (IGF)-I, IGF Binding Protein-3, Luteinizing Hormone, and Testosterone in 109 Males with 47,XXY, 47,XYY, or Sex-Determining Region of the Y Chromosome (SRY)-Positive 46,XX Karyotypes. J. Clin. Endocrinol. Metab. 93:169-176, 2008.
Ogata T, Matsuo N & Nishimura G. SHOX haploinsufficiency and overdosage: impact of gonadal function status. J. Med. Genet. 38:1-6, 2001.
Thomas NS, Harvey JF, Bunyan DJ, Rankin J, Grigelioniene G, Bruno DL, Tan TY, Tomkins S & Hastings R. Clinical and molecular characterization of duplications encompassing the human SHOX gene reveal a variable effect on stature. Am. J. Med. Genet. A 149A:1407-1414, 2009.
*Ottesen AM, *Aksglaede L, Garn I, Tartaglia N, Tassone F, Gravholt CH, Bojesen A, Sørensen K, Jørgensen N, Rajpert–De Meyts E, Gerdes T, Lind A-M, Kjaergaard S, Juul A. Increased Copy Number of the SHOX Gene Affects Height in a Non-Linear Fashion.*The two first authors contributed equally. (Submitted for publication.)
Ottesen AM, Garn ID, Aksglæde L, Juul A, Rajpert-De Meyts E. A simple screening method for detection of Klinefelter syndrome and other X-chromosome aneuploidies based on the copy number of the androgen receptor gene. Mol. Hum. Reprod. 13: 745-50, 2007.Retur til toppen