Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning er en tværgående klinik, der er tilknyttet Juliane Marie Centret. Klinikkens ydelser består i rådgivning, støtte og behandling til forældre, børn og familier, samt undersøgelser og tests af børn og pædagogiske aktiviteter for børn.
Klinikken er specialiseret i at identificere specifikke psykiske reaktioner i forbindelse med alvorlige sygdomme og sjældne lidelser, og iværksætte en fokuseret og målrettet intervention og behandling. Denuden forsker klinikken i disse og tilgrænsende områder.EkspertområderSpecialerne hospitalspsykologi, -pædagogik og -socialrådgivning har til opgave at forvalte den sammenhæng, der er imellem sygdom og behandling og andre aspekter af patientens liv før, under og efter hospitalsopholdet. Arbejdet udføres primært i form af direkte patientbehandling og desuden som vejledning, supervision og undervisning af det øvrige personale.
Hospitalspsykologi er et akademisk speciale, der forudsætter specialistviden om de bestemte sygdomme hospitalet behandler, sygdommens og behandlingens påvirkning af patienten, længeresigtede effekter heraf mv. samt dybtgående kendskab til menneskelige reaktioner på belastninger i form af sygdom og behandling og til hvordan sårbarhed, modstandsdygtighed og beskyttende faktorer i form af familiemæssige, opvækstmæssige, sociale, psykopatologiske m.fl. forhold i patientens liv virker psykisk ind på sygdommen, helbredelsen og kooperationsevnen, herunder krisereaktionernes specifikke karakter hos den enkelte.Hospitalssocialrådgivning er en specialistydelse i forhold til patientens sociale og økonomiske forhold rettet imod at tilvejebringe ressourcer til helbredelsesprocessen, mindske negative konsekvenser af sygdom, behandling, og behandlings-sequela og tilvejebringe forældre/pårørende socialøkonomiske muligheder for at varetage omsorgen for deres børn under og efter indlæggelsen. Samt indsigt i det store sociale lovkompleks, samfundet har udviklet i forbindelse med sygdom, hospitalsindlæggelse, kroniske lidelser, rekreation, dødsfald etc.
Hospitalspædagogik er en specialydelse, der skal sikre at indlagte børn grundlæggende får mulighed for at være børn ved siden af at de er syge og patienter. Arbejdet tager udgangs-punkt i at se det almindelig barn i børnepatienten og ud fra sygdommens/handicappets og behandlingens art, familiens ressourcer og barnets udviklingsniveau at tilrettelægge pædagogiske aktiviteter og forløb for barnet i børnegruppen på afdelingen.
OpbygningKlinikken er opbygget med en klinisk funktion og en forskningsenhed. Klinikken indgår, hvor det er muligt, i tværfaglige teams organiseret omkring de enkelte sygdomsområder. Eksempelvis fødselsgruppen med jordemødre, onkologigruppen med læger og sygeplejersker. Klinikken er desuden organiseret i faglige fora for hver faggruppe. Hvem behandler og rådgiver vi?Klinikken behandler og rådgiver patienter fra disse områder:
- Fertilitetsklinikken- Klinisk Genetisk Afdeling- Gynækologisk Klinik- Børnekirurgisk Afdeling- Neonatalklinikken- Obstetrisk Klinik- Pædiatrisk Klinik I- Pædiatrisk Klinik II- Ultralydsklinikken- Klinik for Vækst og Reproduktion- Center for Voldtægtsofre
Efter behandling på RigshospitaletSocialrådgiverne er behjælpelige med aftaler med hjemkommunen.Psykologerne kan eventuelt medvirke til at henvise til psykologer i lokalområdet – private og kommunale m.fl.
Se også:Strategi og handlingsplanHospitalsplanen og fusion Ledige stillinger