Føtal medicin Klinikkens hovedområde er den obstetriske ultralyd.
Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning er center for føtal medicin, hvilket vil sige højt specialiseret fosterdiagnostik og terapi. Udover information til de gravide om mulige screeningstilbud, foretages nakkefoldsskanning og efterfølgende risikobedømmelse samt gennemskanning/misdannelsesskanning i graviditetens 18.-20. uge. Her gennemgås fosterets anatomi i detaljer, og der foretages gestationsalderbestemmelse og vækstkontrol.
Vi foretager ultralydsskanning vaginalt med henblik på vurdering af cervicale forhold, placentalokalisation m.v.
På særlig indikation udføres hjerteskanning, udvidet misdannelsesskanning og vurdering i tilfælde af henvisning med henblik på 'second opinion'.
Desuden foretages omkring 50 chorionvillusbiopsier og amniocenteser ugentligt.
På klinikken foretages herudover operative indgreb, såsom drænanlæggelse hos fosteret, blodtranfusioner, laserbehandling samt installation eller udtømning af fostervand.
Specielle flowmålinger, herunder såkaldt PSV-måling til vurdering af fosterhæmoglobin, uterinflow m.m. udføres ligeledes på indikation.
GynækologiEt mindre aktivitetsområde er den diagnostiske gynækologi. Klinikken modtager patienter til skanning med henblik på diagnose og behandling. Af gængse procedurer kan nævnes:Vaginal ultralydskanning
Desuden foretages i visse tilfælde:Vandskanning i diagnostisk øjemed.Biopsitagning fra rumopfyldende processer.Punktur og udtømning af infektiøse processer.Drænanlæggelse og udtømning af vævsvæsker, f.eks. ascites.
Klinik for Føtalmedicin og Ultralydskanning's procedurevejledninger er i øjeblikket ikke tilgængelig for andre end Rigshospitalets personale.