Hos nogle bliver HPV-virus kronisk i cellerne og kan dermed udvikle sygdom med tiden. Årsagen til, at nogle mennesker ikke selv kan bekæmpe HPV-infektion, er ukendt, men personer med svækket immunforsvar og rygere har øget risiko for kronisk infektion og dermed også sygdom. Det er således kun kroniske infektioner, der udvikler sig til celleforandringer. Tiden fra smitte til udvikling af vorter er kort (uger), hvorimod tiden fra smitte til udvikling af celleforandringer kan være lang (år ). Hos nogle af os bliver virus ved med at være der, og det kan give celleforandringer, som senere i livet kan udvikle sig tilkræftformer som livmoderhalskræft.Fakta:HPV type 16 og 18 forårsager mindst 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.
HPV-typerne 6 og 11 er årsag til mere end 90% af alle kønsvorter (kondylomer)
Hvad gør en HPV-Vaccination?Når man bliver vaccineret, mindskes risikoen for at få livmoderhalskræft. Vaccinationen beskytter mod de to typer HPV, der er skyld i over 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Det er typerne HPV 16 og 18. Den ene af de to vacciner, der er på markedet, har desuden beskyttelse mod HPV-typerne 6 og 11, som forårsager de fleste tilfælde af kønsvorter (kondylomer).
Kommende vacciner vil yde beskyttelse mod flere HPV-typer (HPV 31, 33, 45, 52 og 58), hvis erfaringerne fra forsøg lever op til de første. De nuværende vacciner beskytter fuldt mod de HPV-typer, de indeholder, men da man derved ikke er helt dækket ind, er det nødvendigt fortsat at gå til undersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Vaccinen sprøjtes ind i en muskel og kommer derved med blodet til immunsystemet. Kroppen danner en masse antistoffer mod virus, som forhindrer nye angreb af HPV i at trænge ind i cellerne. Man får ikke HPV-sygdom af vaccinen.
Hvis man har været smittet med en HPV-infektion, men er sluppet af med den igen, kan vaccinationen forhindre nye angreb. Som med alle andre vacciner, er den beskyttende effekt af vaccinerne naturligvis bedst, hvis man bliver vaccineret inden seksuel debut, hvor man ikke har været udsat for nogen smitterisiko.
Vis på kort