Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Træningsprogram i laparoskopisk kirurgi

Ph.d.-projektet ’Udvikling og implementering af et simulatorbaseret træningsprogram i laparoskopisk kirurgi'.


Formålet
med ph.d.-projektet er:

  • At udvikle et træningsprogram i laparoskopisk kirurgi (kikkertkirurgi)
  • Implementere og evaluere træningsprogrammet for at kunne standardisere, accelerere og forbedre kirurgisk oplæring af introduktionlæger i gynækologi.
  • Endnu et mål er at forbedre patientsikkerheden.
Ph.d.-projektet er en fortsættelse af et tidligere ph.d.-projekt udført på Juliane Marie Centret, Rigshospitalet af Christian Rifbjerg Larsen. Dette projekt viste, at simulatortræning på individ niveau i laparoskopisk kirurgi forbedrer præstationsevnen i den virkelige operationssituation.

Ph.d.-projektet om træningsprogrammet er opbygget af 4 delstudier som fokuserer på at udvikle og validere et træningsprogram i laparoskopisk kirurgi til introduktionlæger i gynækologi. Træningsprogrammet består af følgende: 

  • Kurset: 'Basal kirurgi og laparoskopi’
  • Teoretisk test i laparoskopisk kirurgi
  • Træning af gynækologiske operationsmoduler på en virtual reality simulator til ekspertniveau
  • Operation på patienter


Kurset ’Basal kirurgi og laparoskopi’ afholdes hver 6. måned. Kurset består af teoretiske oplæg om laparoskopisk kirurgi samt interaktiv træning på virtual reality simulatorer.
Deltagere i projektet er introduktionslæger i gynækologi og obstetrik fra alle gynækologiske afdelinger på Sjælland.
Næste kursus er d. 8.september 2010. Se program

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Jeanett Østergaard
Læge, klinisk assistent
E-mail: jeanett.oestergaard@rh.regionh.dk