Tilbage til menuen

Fertilitetsklinikken

PGD-program

Præimplantationsgenetisk diagnostk (PGD) - Ægsortering

PGD-behandling (ægsortering) er et supplement til IVF- eller ICSI-behandling, som vi tilbyder de par, hvor enten kvinden eller manden har en kendt arvelig sygdom eller en kendt risiko for at få et barn med en arvelig sygdom eller en kromosomforandring. Formålet med PGD-behandlingen er at mindske risikoen for, at I opnår en graviditet, hvor det senere viser sig, at jeres foster er sygt.

Ved PGD-teknikken undersøger vi i laboratoriet jeres befrugtede og delte æg for genet for sygdommen eller kromosomfejlen, før æggene lægges tilbage i livmoderen. Hvis I har befrugtede æg, som er syge, vil de derfor ikke blive lagt tilbage.

Sortering af befrugtede æg for fosterets køn, er kun tilladt, hvis det drejer sig om en alvorlig kønsbunden sygdom.

Planlægges PGD-behandling er det vigtigt, at I først har været til rådgivning på Klinisk Genetisk Afdeling. På Klinisk Genetisk Afdeling kortlægges sygdommens arvegang og hermed jeres risiko for at få et sygt barn – og dels vurderer de, om det vil være muligt på en enkelt celle at skelne mellem syg og rask.

Når I har været til samtale på både Klinisk Genetisk Afdeling og her hos os, og I har besluttet jer for at gå videre med PGD behandling, vil Klinisk Genetisk Afdeling påbegynde de genetiske undersøgelser. Disse undersøgelser er nødvendige for med sikkerhed at vide, om PGD kan udføres i netop jeres tilfælde. Klinisk Genetisk Afdeling giver herefter os besked, om det er teknisk muligt at udføre PGD i jeres tilfælde. Først når Klinisk Genetisk Afdeling har givet ”grønt lys”, kan I påbegynde behandlingen. Ved visse sygdomme kan det være et omfattende arbejde at opsætte en analyse, hvorfor det godt kan tage nogle måneder at afklare. I sjældne tilfælde vil det ikke være muligt at opsætte en analyse.

Ved PGD dyrkes de befrugtede og delte æg til 3. dagen, og der udtages en enkelt celle fra det delte æg til undersøgelse for sygdomsgenet/ kromosomfejlen, mens selve det delte æg dyrkes videre. To dage efter har vi svaret på, om æggene er raske og kan lægges tilbage, mens de syge æg kasseres. I nogle tilfælde vil der ikke være nogle raske æg at lægge tilbage eller analysen kan være inkonklusiv dvs. at den ikke kan skelne mellem syge og raske æg.

Chancen for graviditet og fødsel vil ved oplægning af raske embryoner være ca. 20%, afhængig af kvindens alder og antallet og kvaliteten af de befrugtede æg. Behandlingsresultaterne er med andre ord lidt ringere end ved almindelig IVF.

Er der overskydende raske embryoner kan I få frosset dem ned til senere brug.

Fertilitetsklinikken
Afsnit 4071
Juliane Marie Centret
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København Ø

Tidsbestilling og information:
kl. 9.00-12.00
Tlf: 3545 4953

Web:
http://www.fertilitet.rh.dk

E-mail:
fertilitet@rh.regionh.dk

Fax: 3545 4946

Klinikken er placeret i Rigshospitalets opgang 4 på 7. sal

kort til klinikken

Vis på kort