Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Neurologiske sygdomme hos børn (Neuropædiatri)

Neuropædiatriske sygdomme er sygdomme, som skyldes forstyrrelser i barnets nervesystem.

Sygdomstegnene er ofte komplekse med symptomer fra flere områder herunder motorik, indlæring, udvikling og adfærd.
 
Rigshospitalet tager sig i særlig grad følgende neurologiske sygdomme:  

På Rigshospitalet behandles børn med neurologiske sygdomme på afsnit 5061.

Læs mere om de enkelte sygdomme her:

Epilepsi
Rigshospitalet behandler børn med svær epilepsi henvist fra andre afdelinger og børn med ukompliceret epilepsi fra
Rigshospitalets optageområde.
Læs mere om børneepilepsi på Epilepsiforeningens hjemme side og Sundhedsstyrelsens referenceprogram om epilepsi.
 
Hvis der er tvivl om diagnosen, kan barnet blive indlagt på vores video-eeg stue mhp. at optage en anfald på video med eeg samtidig.

Epilepsikirurgi
Hvis barnet ikke bliver anfaldsfrit på almindelig medicin, kan man overveje special kost behandling (modificeret Atkins diæt) eller epilepsikirurgi.

Forudsætningen for epilepsikirurgi er, at det kan påvises, at anfaldet starter et bestemt sted i hjernen, og at dette område kan fjernes uden men.

Børnene undersøges på vores videostue under et anfald, og der foretages neuropsykologiske undersøgelser. En special MR-scanning foretages på Hvidovre. Herefter afgøres det, om der er mulighed for operation. Operationen foretages på Rigshospitalet. Epilepsiprogrammet foregår i samarbejde med Epilepsihospitalet Dianalund.

Pr. år opereres 10-15 børn om året.

Status epileptikus
Børn i status epileptikus, hvor anfaldene fortsætter flere timer, overflyttes fra andre sygehuse til Rigshospitalets intensive afdeling mhp. specialbehandling.

Cerebral Parese
Cerebral parese er det hyppigste motoriske handicap hos børn. Det behandles med en tværfaglig indsats. Børn med cerebral parese fra Rigshospitalets optageområde behandles og følges i tværfaglig team i ambulatoriet af børneneurolog, ortopædkirurg fysioterapeut, ergoterapeut og neuropsykolog. 
Læs mere om Cerebral Parese hos børn.


Børn med meget svær cerebral parese kan henvises til en speciel pumpebehandling med muskelafslappende medicin (Baklofen), der sprøjtes direkte ind i spinalkanalen.

Barnet vurderes ambulant på Rigshospitalet, før man tager stilling til denne behandling.

Neuromuskulære sygdomme
Børn med neuromuskulære sygdomme fra Hovedstadsregionen og Sjælland behandles på Rigshospitalet.

De hyppigste sygdomme er spinal muskeatrofi og Duchenne muskeatrofi. Alle børn vurderes og behandles af det neuropædiatriske team i ambulatoriet i 5003 i tæt samarbejde med Muskelsvindfonden.

Læs mere om neuromuskulære sygdomme på Muskelsvindfondens hjemmeside. 

Myelomeningocele ( rygmarvsbrok)
Børn med rygmarvsbrok henvises til Rigshospitalet ved fødslen, eller når sygdommen opdages.

Børnene behandles og vurderderes løbende gennem barndommen i neuropædiatrisk ambulatorium. Behandlingen er tværfagligt og involverer både fysioterapeut, neuropsykolog, ortopædkirurg, neuropædiater og børneurolog.
Læs mere om sygdommen på myelomeningocele foreningens hjemmeside.


Sjældne neurologiske sygdomme
Sjældne neurologiske sygdomme er sygdomme som
alternerende hemiplegi, opsoklonus-myoklonus syndrom
Du kan læse mere om alternerende hemiplegi på http://www.ahckids.dk/index.htm


Forskning
Forskning i neuropædiatri omhander epilepsi, stresshormoners påvirkning af hjernens udvikling og behandling af dystoni med stimulation af hjernens centrale kerner (deep brain stimulation).




Redaktør
Peter Uldall
Email:8irL3.qJohUd@1c.regionh.dk