Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Behandling af kræft hos børn

Behandling

Behandling af en kræftsygdom hos børn kan bestå af:
De fleste børn med en kræftsygdom starter behandlingen med kemoterapi.

Kemoterapi er en stærk behandling, men børnene tåler den rimelig godt, mest fordi deres organer er unge og fungerer fint.
Læs mere om kemoterapi.

Hvis der er en restsvulst, der kan fjernes, bliver barnet opereret, oftest efter nogle ugers kemoterapi. I nogle særlige tilfælde kan svulsten opereres med det samme.

Efter en operation skal børnene i de fleste tilfælde fortsætte med kemoterapi. Det kan også blive nødvendigt at supplere med strålebehandling efter operation eller i stedet for en operation, hvis svulsten ikke kan fjernes.


Operation

Barnet opereres af højt specialiserede kirurger med særlig ekspertise i at operere børn.
Efter en operation bliver barnet ofte indlagt på et andet afsnit til observation, indtil det kan flyttes tilbage til børneonkologiskafdeling eller udskrives.

Strålebehandling
Hvis jeres barn skal strålebehandles, starter I med en lægesamtale, hvor lægen forklarer jer om strålebehandlingen og de akutte bivirkninger og
langtidsbivirkninger. Det næste, der sker, er en ”terapiskanning”, hvor det område, der skal bestråles, bliver aftegnet helt nøjagtigt. Herudfra
planlægges behandlingen.

Strålebehandlingen aftales altid mellem lægerne
på børneonkologisk afdeling og lægerne på stråleafdelingen. Efter nogle få dage kan strålebehandlingen starte. Barnet får strålebehandling over nogle uger på alle hverdage, med pause i weekenden.

Mindre børn, som ikke kan ligge helt stille, bliver bedøvet til skanningerne og til strålebehandlingerne.

Behandlingen gør ikke ondt. Vi giver derfor kun en meget let bedøvelse, og barnet kommer på benene igen, kort tid efter strålebehandlingen er givet.

Støttebehandling


Vitaminer uden jern.
Hvis barnet forventes at få mange blodtransfusioner, vil det herved få meget jern i kroppen. Derfor skal barnet have vitamintabletter uden jern i.

Kalk / D-vitamin
Når barnet er i behandling med binyrebarkhormon (steroid: prednison, dexamethason), er der risiko for, at knoglerne afkalkes. Vi giver derfor et forebyggende tilskud af D-vitamin og kalk, når barnet behandles med prednison eller dexamethason. Kalk og D-vitamin findes som tabletter og som tyggetabletter og kan købes på apoteket med recept fra afdelingen.

Sulfotrim ”week-end medicin“
Børn, der får kemoterapi, risikerer at få en særlig form for lungebetændelsepga. deres nedsatte immunforsvar. Lungebetændelsen hedder
Pneumocystis Carinii Pneumoni (PCP). For at forebygge dette får barnet sulfapræparat to dage om ugen – lørdag og søndag, morgen og aften.
OBS: Børn, som er allergiske over for 
        sulfapræparater, må ikke få forebyggende   
        sulfotrim. Sulfotrim findes som tabletter og 
        som mikstur. 
        Begge typer medicin udleveres af afdelingen. 


Forebyggelse af svampeinfektion
Børn, der er i intensiv behandling, har en øget risiko for at få mund- eller tarmbetændelse. Derfor gives Diflucan (fluconazol), der findes som
tabletter og som mikstur. Begge typer medicin udleveres fra afdelingen.

Forebyggelse af skoldkopper og herpesinfektioner
Skoldkopper/herpesinfektioner kan være farlige for børn, der er i kemoterapi. Derfor gives der forebyggende aciclovir (zovir eller zelitrex), hvis
barnet har været i kontakt med et barn eller voksen, der har skoldkopper eller herpes (forkølelsesår).

Mod forstoppelse
Under behandlingen er der stor risiko for forstoppelse pga. nedsat fysisk aktivitet, nedsat væskeindtagelse, cytostatika (særligt vincristin) og eventuelt smertebehandling med morfin eller andre opioider.

Forstoppelse bekæmpes med øget fysisk aktivitet og væskeindtagelse, smertebehandling om nødvendigt samt forebyggende medicin.




Redaktør
Pædiatrisk Klinik 2
Email GVVil.hs9g801zZ.7x7I@qP.regionh.dk