Forskningsprojekter udgået fra Rigshospitalets Børnereumatologiske Enhed:
Inflammation og fysisk aktivitet. Belysning af sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og vedvarende inflammation ved JIA og metabolisk syndrom.
TNF-hæmmer behandling ved JIA. Undersøgelser af effekt, bivirkninger, aktivitetsmarkører og prædiktorer for TNF-hæmmer behandling ved forskellige JIA-typer.
Opfølgningsstudier på JDM med fokus på forløb, senfølgerisiko, prognostiske markører og fitness:
Adolescensmedicin i børnereumatologien med fokus på optimering af behandling og information til unge med børnereumatologiske sygdomme, samt udviklingsprojekt i samarbejde med voksenreumatologien.
Ultralydsundersøgelse af led ved JIA, herunder sammenligning med MR-scanning.
Studier med Tandlægehøjskolen med fokus på kæbeledsinvolvering ved JIA.
Juvenil SLE i Vietnam i samarbejde med Children's Hospital nr. 1 – Ho Chi Minh, Vietnam. Deskriptivt studie med fokus på risikofaktorer, specifikke sygdomsmarkører og immunologiske markører, samt behandlingseffekt af CellCept kontra cyklofosfamid ved behandling af lupus nefrit.
Langtids opfølgningsstudier af børneleddegigt i Danmark og andre Nordiske lande med fokus på: sygdomsaktivitet, senfølger i knoglemineralindhold, vækst, øjeninvolvering, kæbeledsaffektion, prædiktorer for sygdomsforløb herunder prognose, evaluering af HLA-B27 prognostiske værdi, belysning af sammenhænge mellem sygdomsmarkører og uveit, kobling af fænotyper med cytokinprofiler og polymorfismer.
Internationale Studier:
PRINTO: Pediatric Rheumatology International Trials Organisation. Printo er et videnskabeligt internationalt netværk dannet i 1996 med formålet at samarbejde omkring børnereumatologiske sygdomme. Samarbejdet er verdensomspændende omfattende i starten 14 lande heriblandt Danmark. I dag deltager mere end 50 lande fordelt på mere end 350 børnereumatologiske centre. Hvert land har en national koordinator, for Danmark overlæge fra den børnereumatologiske enhed RH. For yderligere information herunder tidligere om forskningsprojekter se: www.PRINTO.itEksempler på aktuelle studier:
Andre Internationale studier:
1. Uveit. Udvikling og validering af ”outcome measures” og herefter vurdering af effekt af MTX og biologiske lægemidler til behandling af uveit.
2. Brainworks. International database-netværk mhp kortlægning af primære CNS vaskulitsygdomme hos børn, sygdomsforløb, diagnose, behandling og prognose.