Regionstandplejen, Hovedstadsregionen
I Lov om tandpleje, § 162, er regionerne pålagt at stille et specialiseret tandplejetilbud til rådighed for børn og unge med odontologiske lidelser, som ubehandlet medfører funktionsnedsættelse. Tilbuddet kaldes ”regionstandpleje” – i det følgende forkortet RT. Tilbuddet skal fortrinsvis tilgodese børn og unge, som har behov for behandling udover det attende år, dvs. udover den behandlingsforpligtigelse som primærkommunen er pålagt gennem børne- og ungdomstandplejen. Denne vederlagsfri behandling kan oftest først gennemføres når fysisk modenhed muliggør dette – som regel i 18-25 års alderen.
De patienter, der omfattes af Regionstandplejen, er personer med:
Regionstandplejens opgaver er over for disse patienter at:
Behandlingstilbudet gives efter en vurdering af væsentlighedskriteriet, idet der for hver enkelt patient tages stilling til om manglende behandling vil resultere i en funktionsnedsættelse.Sundhedsstyrelsen har til regionerne udmeldt krav om tværfaglig behandlingsplanlægning, behandling og om erfaringsopsamling, opbygning og udvikling af faglig kompetence samt kontinuitet og kvalitetssikring for brugeren.
Det er på denne baggrund at RT i Hovedstadsregionen er placeret på Rigshospitalets Klinik for Tand-Mund- og Kæbekirurgi, hvor den kirurgiske del af behandlingerne udføres. De kirurgiske behandlinger omfatter foruden implantatindsættelser, forskellige former for knogleopbygninger, bløddelsplastikker, og kæbeosteotomier i forbindelse med ortodontisk-kirurgisk behandling.
Den efterfølgende protetiske behandling er ligeledes placeret i et institutionelt regi på Tandlægeskolens Afdeling for Oral Rehabilitering.
Identifikation af patienterne foregår i Børne- og ungdomstandplejen mens patienterne er 10-14 år. Et tæt samarbejde med den kommunale tandpleje derfor obligatorisk. Visitation af patienterne foregår dels decentralt i kommunerne, dels centralt i RT på Rigshospitalet ved medvirken af specialtandlæger i ortodonti og kirurgi .
De mere komplicerede tilfælde visiteres på større tværfaglige konferencer, hvor alle nødvendige specialer er repræsenterede.