Rigshospitalets tand-mund-kæbekirurgiske klinik har en stolt forskningstradition. Ved fusionen i 2010 mellem de tre kæbekirurgiske klinikker i Region Hovedstaden (Glostrup Hospital, Hillerød Hospital og Rigshospitalet) er klinikkens forskningsposition blevet yderligere styrket.
Aktuelt forsker klinikken inden for områderne:
Dental traumatologi har under ledelse af seniorforsker, overtandlæge i Odontologisk Videnscenter Jens Ove Andreasen, markeret sig som absolut førende i global målestok med over 300 originalartikler og adskillige lærebøger. En netbaseret, interaktiv traume guide produceret af J.O. Andreasen og medarbejdere er nu tilgængelig - http://www.dentaltraumaguide.org/.Kontakt: jens.ove.andreasen@rh.regionh.dk
SICCA projektet er et internationalt multicenter projekt der forsker i årsag til Sjögren’s syndrom, en sygdome i bl.a. spytkirtler og tårekirtler. Projektet støttes af NIH, det amerikanske forskningsråd.Kontakt: morten.schioedt@rh.regionh.dk
Osteoradionekrose er en alvorlig stråleskade, som rammer ca. 10 % af de patienter, som gennemgår strålebehandling for kræft i hoved-halsregionerne. Tilstanden behandles med kirurgi (resektion) forudgået af hyperbar oxygenbehandling i trykkammer (HBO, trykkammer-iltbehandling). Tandlæge, ph.d. Lone Forner har i samarbejde med anæstesiafdelingens trykkammerenhed og flere klinikker i ind- og udland startet et multicenter projekt til afklaring af HBO terapeutiske effekt med støtte fra Sundhedsstyrelsen , DAHANCA m.fl. Som spinn off af denne aktivitet forskes i HBO-behandlingens muligt gunstige effekt på spytsekretionen hos strålebehandlede patienter. Kontakt: soren.hillerup@rh.regionh.dk
Bisfosfonatassocieret knoglenekrose er en anden behandlingsinduceret tilstand, som primært rammer patienter i medicinsk behandling med bisfosfonater pga malign sygdom i knoglevæv. Der er bl.a. udfærdiget nationale retningslinjer for behandling.Kontakt: morten.schioedt@rh.regionh.dk
Nerveskadeforskning. Klinikkens forskning i iatrogene (behandlingsrelaterede) nerveskader har ført til xx artikler i fagtidsskrifter. For tiden udføres eksperimentelle undersøgelser over nerveskade og nerveskadeheling på Panuminstituttets Afd. for Eksperimentel Medicin i samarbejde med specilister inden for veterinærvidenskab, neurofysiologi, stereologi og neuropatologi.Kontakt: soren.hillerup@rh.regionh.dk
3-D forskning af kraniofaciale problemstillinger under ledelse af professor, dr.odont. Sven Kreiborg foregår med livlig publikationsrate og international bevågenhed. Der er startet et kombineret forløb af ph.d. og specialistvidereuddannelse i TMK, det første af sin art. Kontakt: thomas.kofod@rh.regionh.dk
Mundslimhindens præmaligne tilstande har været et fokusområde i mange år. Klinikken har forsket i diagnostik, risikofaktorer, effekt af tobakrygning og kirurgisk behandling af disse lidelser.Kontakt: poul.vedtofte@rh.regionh.dk eller morten.schioedt@rh.regionh.dk
Stamcelleforskning. Potentialet for anvendelse af stamceller i kæberekonstruktion indgår i et ph.d. projekt. Kontakt: niels.ulrich.hermund@rh.regionh.dk
Implantatrekonstruktion. TMK klinikken varetager kirurgiske og implantatkirurgiske opgaver for Regionstandplejen i Region Hovedstaden. Kontakt: nils.worsaa@rh.regionh.dk
Korrektive indgreb pga vækstbetinget kæbedeformitet. Nyeste IT baserede behandlingsplanlægning er testet med måling af overensstemmelsen mellem plan og resultat. Kontakt: ole.donatsky@rh.regionh.dk
Odontologisk videncenter (OVIC) er en selvstændig enhed, som beskæftiger sig med diagnostik, behandlingsplanlægning og opfølgning af patienter med sjældne odontologiske handikaps. Kontakt: jette.daugaard-jensen@rh.regionh.dk