Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kvalitet og patientsikkerhed

Kvalitet og patientsikkerhed

Selve ordet kvalitetsudvikling indikerer, at kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser ikke alene skal fastsættes og sikres, men kontinuerligt forbedres og udvikles.
I HovedOrtoCentret arbejdes der fokuseret med kvalitet og patientsikkerhed på alle niveauer.
For at sikre den røde tråd igennem arbejdet har centret dels et tværgående kvalitetsråd med repræsentation fra alle klinikker og sektioner dels udpeget lokale patientsikkerhedsansvarlige (PSA) i alle klinikker og sektioner.
Derudover har centret udarbejdet en tværgående Strategi- og handleplan for kvalitet og patientsikkerhed i HovedOrtoCentret 2009 - 2012

Hensigten hermed er at støtte medarbejdere og ledere i at kunne honorere patienters, de professionelles (sundhedsfaglige), de organisatoriske og samfundsmæssige krav til kvalitet og patientsikkerhed. Strategi- og handleplanen vedrører hermed alle aspekter af de sundhedsfaglige ydelser, vi tilbyder og udfører i HOC. Fra vores patienter henvises til centret og til de afsluttes. Derfor er det væsentligt på alle niveauer at arbejde strategisk og fokuseret med at integrere kvalitet og patientsikkerhed i alle dele af praksis både i de enkelte patientforløb og i organiseringen af den daglige drift i klinikkerne.
Ovenstående fordrer, at alle ledere og medarbejdere i HOC til enhver tid reflekterer over den eksisterende praksis, samt efterfølgende ændrer, justerer og optimerer denne til at blive mere rationel, strømlinet, evidensbaseret og effektiv til bedst mulig gavn for patienten. Herved vil alle unødvendige og uhensigtsmæssige praksisser kunne reduceres, og de sundhedsfaglige kerneydelser fra diagnostik over forskning, behandling og pleje vil blive optimeret.

Kvalitetsorganisation
Rigshospitalets kvalitetsorganisation består af et besluttende Kvalitetsråd samt et rådgivende Kvalitetsudvalg. I sidstnævnte er HovedOrtoCentret repræsenteret ved centrets kvalitetskoordinator. Centret har et tværfagligt råd for kvalitet og patientsikkerhed.

Akkreditering
Hospitalet er blevet akkrediteret ced Joint Commission International i 2005, 2008 og 2011. Der arbejdes kontinuerligt med kvalitetsmåling i forhold til JCI's standarder. Hospitalet skal akkrediteres ved den danske kvalitetsmodel i 2012.

Kvalitetskoordinator i HOC
Spørgsmål vedrørende kvalitets- og patientsikkerarbejdet i HovedOrtoCentret kan stilles til kvalitetskoordinator Pernille Langkilde - E-mail: pernille.langkilde@rh.regionh.dk