Indlæggelsesdagen Når du kommer til klinikken på indlæggelsesdagen, vil du blive budt velkommen af en sekretær, der vil give dig nogle praktiske oplysninger samt vise dig rundt i klinikken. I løbet af den første indlæggelsesdag vil der være en del undersøgelser og du skal regne med at tale med flere læger og sygeplejersker.
Sengestuer & overnatningKlinikkens sengestuer er opdelt i 2- og 4-mandsstuer. Der er toilet på stuerne og bad på gangen. Desværre er der ikke mulighed for at familie eller pårørende kan overnatte. Vi henviser derfor til Patienthotellet
Tøj og medicinVi opfordrer dig til at medbringe dit eget tøj til indlæggelsen. 'Hospitalstøj' udleveres kun i forbindelse med selve operationen. Er du vant til at tage forskellige former for medicin dagligt - inkl. naturmedicin - skal du medbringe det til indlæggelsen.
BesøgstiderDer er fri besøgstid i klinikken.
Rygning og alkoholKlinikken er røg- og alkoholfri for såvel patienter som personale og pårørende.Du kan læse mere rygning og alkohol i pjecerne Rygning og operation (pdf) og Alkohol og operation (pdf) Børn og ungeAlle vores 'børne- og ungdomspatienter' indlægges i Børneklinikken.
Mere informationI pjecen Velkommen til Øre-næse-halskirurgisk Klinik (pdf) kan du finde flere praktiske oplysninger om indlæggelse.I pjecen Velkommen til Øre-næse-halskirurgisk Ambulatorium (pdf) kan du finde oplysninger om ambulant undersøgelse og behandling.