Lægeuddannelse
Klinikken har omfattende undervisningsaktiviteter, såvel prægraduat (medicinstuderende på 3., 8. og 11. semester) som postgraduat (reservelæger, introduktionslæger og hoveduddannelseslæger). Der undervises i alle aspekter inden for faget plastikkirurgi, brystkirurgi og brandsårsbehandling.I 2009 var klinikken landets mest søgte uddannelsesafdeling blandt yngre kirurger.
Undervisningen af medicinstuderende og læger varetages primært af professor K.T. Drzewiecki, klinisk lektor Bjarne Alsbjørn, overlæge Hans E. Siersen, overlæge Niels Kroman og overlæge Helle Holtweg.
Alle klinikkens speciallæger deltager i undervisningen og er også aktive undervisere uden for Rigshospitalet, fx på andre hospitaler, Panum Instituttet og på nationale samt internationale kurser og konferencer.
Klinikken har et langvarigt samarbejde med udenlandske kolleger i bl.a. Australien. Klinikken har også udveksling med udenlandske plastikkirurger og yngre læger under uddannelse på længerevarende ophold.
SygeplejerskeuddannelseDer er uddannes løbende 2-3 sygeplejerskestuderende ved hvert af klinikkens sengeafsnit. Der er planlagte og velkoordinerede uddannelsesforløb for studerende på 1., 3., og 6. semester. Desuden er der i hvert semester et uddannelsesforløb for en 6. semesterstuderende i ambulatoriet.
LægesekretæruddannelseDer uddannes årligt 2-3 lægesekretærelever i klinikkens sekretariat.