Området behandler alt inden for termiske skader, el-skader, ætsningsskader, forfrysninger, toksisk epidermolyse, hyperbar-oxygenbehandling i forbindelse med kulilteforgiftning og rekonstruktioner efter termiske skader. Vi har landsfunktion for brandsårsbehandling, og vi har akut modtagelse af alle patienter med større brandskader, dvs. børn >10% af legemsoverfladen forbrændt og voksne med >15% af legemsoverfladen forbrændt. Akut overflytning aftales med vagthavende plastikkirurg (døgnvagt intern telefon: 5-1245/ekstern 3545 3545).
Skadestuevejledning
Pjecer til patienterPjecen Information om brandsår efter behandling på skadestue er egnet til patienter, der har været i behandling i skadestueregi, og nu skal være særligt opmærksomme på, hvornår de fx skal søge lægehjælp. I pjecen er der plads til, at det lokale behandlingssted krydser af, hvor patienten fremover skal henvende sig. Klinikken har derudover tre pjecer, der udleveres til patienter vedrørende pleje af håndforbrændinger, generel pleje af brandsår samt info om behandling af større brandsår. Pjecerne kan med fordel uddeles til patienter i hospitalsregi. Find pjecerne under Pjecer til voksne