Sektion for Læbe-Ganespalte og Kraniofacialkirurgi
I Danmark fødes der ca. 130 børn om året med læbe-gumme-ganespalte. Ca. halvdelen af børnene har læbe-ganespalter, ca. 25 pct. har ganespalte, mens ca. 25 pct. kun har læbespalte. Afdelingen har landsfunktion for alle primære spalterelaterede misdannelser. Desuden udføres de fleste senere korrigerende operationer også her. Behandlingen omfatter operationer for læbe-gumme-ganespalter, taleforbedrende operationer, knogletransplantationer og næsekorrektioner.
Børnene er indlagt i Børneklinikken.Samarbejde med audiologopæder, foniatere og ortodonter på de 2 læbeganespaltecentre (Taleinstitutter) i Hellerup og Århus. Enkelte ambulante kontakter på Færøerne.
Varetager kraniofacial kirurgi på patienter med sjældne misdannelser, herunder svære øremisdannelser (incl. mikroti) eller følger af andre tilstande i multidisciplinært samarbejde (kraniofacial team) med kæbekirurger, hoved-hals-kirurger, øjenlæger, neurokirurger og udenlandske centre.
Ansvarshavende: Overlæge Mikael Andersen, Overlæge Pernille Lindholm, Afdelingslæge Slaven Boljanovic.