Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Aftaler mellen Grønland og Rigshospitalet

Ved enhver indkaldelse af patienter fra Grønland til Rigshospitalet er det vigtigt, at afdelingen forinden har vurderet, om indkaldelsen vedrører ambulant behandling, én-dagsindlæggelse eller sammenhængende indlæggelsesforløb. Følgende aftale er indgået med Det grønlandske Patienthjem foråret 2008.

Én-dagsindlæggelser:
Det skal fremgå af patientens indkaldelsesbrev, såfremt at det forventes, at patientens indlæggelse kan afsluttes inden dagen er omme, og patienten kan returnere til Det grønlandske Patienthjem. Det vil sige, hvis der forventes at være tale om én-dagsindlæggelse

Tolkning skal så vidt muligt planlægges og afvikles inden for normal arbejdstid, d.v.s indtil kl. 16:00.

Efter almindelig arbejdstid, d.v.s indtil kl. 16:00 vil evt. udgifter til tolkning og transport være den behandlende afdelings ansvar.

Sammenhængende indlæggelsesforløb
Når patienter er indlagt på Rigshospitalet, skal de overnatte på Rigshospitalet under hele indlæggelsesforløbet. Det betyder, at de ikke kan overnatte på Det grønlandske Patienthjem.

Det betyder også, at man ikke kan indlægge og udskrive patienten den ene dag, for derefter at genindlægge patienten på samme afdeling den efterfølgende dag.

Nul-takst i weekend/helligdage
Efter forudgående aftale med Det grønlandske Patienthjem kan patienter, der er indlagt på Rigshospitalet, overnatte på patienthjemmet i weekend og/eller helligdage.
Såfremt dette sker, registreres der nul-takst, således at der ikke opkræves takst på Rigshospitalet. På øvrige områder afregnes med Det grønlandske Sundhedsvæsen, jf. SST's almindelige bestemmelser. 

Øvrige aftaler indgået med Det grønlandske Sundhedsvæsen
Dokumenterne er kopier af de aftaler, som Rigshospitalet har indgået med Grønland.