Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Speciallægeuddannelsen

Hoveduddannelsen i anæstesiologi i Region Hovedstaden foregår i en 4-årig periode.

Alle uddannelsesblokke indeholder mindst 1 års ansættelse på Rigshospitalet, hvor kursisten skal opnå specifikke kompetencer.

Afhængig af den tildelte uddannelsesstilling opnår kursisten under sit ophold på Rigshospitalet kompetencer indenfor anæstesi til neurokirurgi, hjerte/thoraxkirurgi, børnekirurgi, karkirurgi, urologi, øre-næse-halskirurgi, øjenkirurgi samt gynækologisk-og obstetrisk kirurgi. Endvidere deltager de i traumemodtagelser.

Der er således en betydelig rotation mellem de forskellige anæstesiologiske klinikker på Rigshospitalet, hvorved der kan opstå både faglige og personlige problemer.

For at afhjælpe ovenstående har den tværgående afdeling for uddannelse, forskning og udvikling i anæstesiologi (UFU) som en af sine opgaver at sikre kvalitet, kontinuitet og evaluering af speciallægeuddannelsen i de uddannelsesstillinger, Rigshospitalet har fordelt på de forskellige klinikker.

I UFU’s regi afholdes derfor evalueringssamtaler med uddannelsessøgende læger mindst en gang årligt.
Herudover afholdes uddannelsessamtaler i de enkelte klinikker.

UFU koordinerer desuden samarbejdet med de øvrige hospitaler i regionen m.h.p. uddannelsesprogrammer.

Rigshospitalet følger Sundhedsstyrelsens retningslinier for vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse.

Uddannelse til anæstesiolog