Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Der er tryk på behandlingen

En utraditionel behandling opnår forbløffende resultater ved bl.a. at befri patienter for smerter.

Af Terkel Christiansen

Lange halvmørke gange oplyst af lysstofrør strækker sig, så langt øjet rækker. Folk i hvide kitler haster ind og ud af store dobbeltdøre, og små eldrevne biler med orange blink suser forbi med en summende lyd. På et skilt står der med tykke sorte bogstaver: ”Trykkammer 4092”.
Det lyder som beskrivelsen af en rumbase i en science-fictionfilm. Men det er virkelighed i kælderen under Rigshospitalet.

Det bliver ikke mindre science-fictionagtigt, når man træder ind rummet, hvor Rigshospitalets trykkammer befinder sig. Den store ståltank fylder godt i rummet, og der løber et utal af rør og kabler fra den, nogle af dem hen til det flere meter lange kontrolpanel. Trykkammeret kan simulere tryk, der svarer til trykket 50 meter under havets overflade, men man nøjes med at sende de patienter, der dagligt behandles i kammeret ned på 14 meters dybde.
De fleste ved, at trykkammeret bliver brugt, når der er patienter med kulilteforgiftning eller dykkere med dekompressionssyge (dykkersyge). Men de færreste ved, at man behandler alt lige fra tidligere cancerpatienter med stråleskader og diabetespatienter med kroniske sår til patienter med akutte og meget aggressive infektioner. Resultatet ved at lade patienterne i kammeret indånde ren oxygen under tryk er ganske bemærkelsesværdigt.


Rigshospitalets trykkammer ligner noget, der er hentet ud fra en science-fictionfilm.

HyperBar Oxygen behandling
Efter at have fået standarden på 30 behandlinger i trykkammeret kan ganske mange patienter mærke voldsomme ændringer. Sår, der tidligere havde svært ved at heles, er nu helt eller delvist helede. Og patienter med stråleskader, der tidligere havde voldsomme smerter, har nu ingen eller kun få tilbage. I 2008 blev der udført ca. 3800 behandlinger, men tallet forventes at blive lidt lavere i 2009. Der er plads til 7 patienter og en dykkerkyndig ledsager i kammeret ad gangen, og der køres 3 behandlinger på 1 ½ time dagligt på alle hverdage. Det tager altså 6 uger at få de 30 behandlinger, der er standarden.

”HBO (HyberBar Oxygen-behandling, trykkammerbehandling) fremmer ilttilførslen til dårligt iltet væv, og det betyder bl.a., at der dannes nye blodkar. Det sætter skub i helingen af sår, der har svært ved at heles hos f.eks. patienter med diabetes”, forklarer en af afdelingslægerne i trykkammeret Ole Hyldegaard.

Han fortsætter: ”Nogle bakterier trives i det iltfattige væv, og deres vækst hæmmes under oxygenering (iltning) af vævet. Der startes også en række biokemiske processer, der bl.a. stimulerer blodgennemstrømningen i de små blodkar og de hvide blodlegemer. Måske påvirkes den biofilm, bakterierne laver som beskyttelse, og de bliver mere modtagelige overfor antibiotika. Men det kræver yderligere forskning”.

Der forskes i Rigshospitalets trykkammer i virkningerne af HBO-behandling af to ph.d.-studerende, som netop skal til at begynde på at skrive afhandling efter at have færdiggjort deres forsøg.

Under tryk
Det er professionelle erhvervsdykkere, der betjener trykkammeret og instruerer patienterne i at trykudligne og i at få udstyret på, når de er i kammeret. Dykkerne har ikke nogen sundhedsfaglig uddannelse, men de har nogle kompetencer, som sygeplejerskerne i kammeret ikke har, bl.a. fordi de er vant til at være under tryk og derfor ikke går så let i panik, hvis der opstår problemer i kammeret.
Det lidt utraditionelle samarbejde mellem dykkere og sundhedspersonale er ret unikt, især fordi de supplerer hinanden på en rigtig god måde, så samarbejdet i kammeret er i top. Og professionelt samarbejde er vigtigt, for sikkerheden skal være på højeste niveau. At indånde ren oxygen er ikke helt ufarligt. Hvis patienterne har for høj fysisk aktivitet eller får klaustrofobi og går i panik, kan de få iltkramper, som er en slags epileptisk anfald. Og så skal det gå hurtigt.

”Det tager normalt 4-5 minutter, når patienter skal fra overfladen og til dybden eller omvendt. Temperaturen i kammeret stiger til 30-35 °C, fordi temperaturen stiger, når luftmolekylerne presses sammen. Hvis der så sker noget, og vi skal derind hurtigt, kan vi gøre det på 25 sekunder”, fortæller dykker Klaus Larsen.

”Nej, 22 sekunder”, siger overlæge Erik Jansen med et glimt i øjet. ”Men når luften komprimeres så hurtigt, stiger temperaturen i forkammeret rigtig meget. En af dykkerne eller en trykkammerlæge kan sagtens klare det. Det er bare et spørgsmål om at kunne trykudligne hurtigt nok”, fortsætter han.

Rent oxygen er også meget brandfarligt, så trykkammeret er forsynet med tanke, der kan fylde kammeret med flere hundrede liter vand på under et minut. At patienternes sikkerhed er helt i førersædet, får man et indblik i, når man ser de mange back-upsystemer, kammeret er forsynet med. Hvis både det almindelige elektricitetsnet og Rigshospitalets nødgeneratorer skulle svigte, har trykkammeret sit eget ekstra batteri. Selv hvis strømmen skulle forsvinde helt, kan personalet uden for kammeret styre det manuelt uden elektricitet. Mønstret gentager sig. Der er ekstra rørsystemer, tanke, skærme kabler og brandtanke. Det betyder også, at kammeret meget sjældent ikke kan tages i brug. Helt nøjagtigt har det kun været ude af drift 15 timer gennem de sidste 11 år.   

Sikkerheden er i top i trykkammeret. Personalet uden for kammeret ved straks, hvis der er noget galt.

Hvad laver man på 14 meters dybde?
Når patienterne har nået dybden, tager de med hjælp fra dykkerinstruktøren nogle store gennemsigtige plastikhætter på, der pumpes op af oxygenet, så de ligner store lukkede glascylindre. Sceneriet har en vis lighed med Tintins ”Månen tur-retur”. Gennem koøjerne kan man se patienterne sidde roligt og læse eller hvile sig, mens oxygenet langsomt optages i deres kroppe.

”Mange af patienterne er temmelig urolige den første gang, de skal have behandlingen. Det er noget grænseoverskridende ved at blive låst inde i et lukket rum med en plastikhætte ned over hovedet”, forklarer Annet Schack von Brockdorff, der er HBO-sygeplejerske. ”Derfor sætter vi nye patienter på hold med andre patienter, der allerede har været i trykkammeret flere gange før. Når man er utryg ved situationen, hjælper det utroligt meget, at de andre er fuldkommen afslappede og sidder og læser i en bog eller et ugeblad. Patienterne er virkelig gode til at hjælpe hinanden”.

At de andres ro smitter, er klart en fordel, da det mindsker risikoen for, at patienten går i panik og derfor måske får en iltkrampe. Annet Schack von Brockdorff fortæller også, at det rum kammeret står i, er med til at skabe et nært forhold mellem patienter og personale.

”Vi sidder jo alle sammen her i et stort rum, så overlæger, patienter og dykkere snakker sammen på kryds og tværs. Vi snakker med patienterne, der venter på at komme ind i kammeret. Mange bliver her også bagefter og snakker i flere timer. Vi får et meget tæt forhold til patienterne, når de kommer her så mange gange, som de jo gør. Mange tidligere patienter har også taget kontakt til os og sagt tak for en god behandling”.

Personalet i trykkammeret får et meget tæt forhold til patienterne. Mange patienter, der har fået glæde af behandlingen, har siden taget kontakt til afdelingen for at sige tak.

Trykkammeret kan måske hjælpe dig
Mange patienter kan have fordel af trykkammerbehandling, men ikke alle er egnede til at få behandlingen. Tilbuddet gives på f.eks. kræftafdelingen til dem, lægerne mener, vil have gavn af det. Trykkammerbehandling gives kun, hvis man er færdig med anden behandling. Det er altså en selvstændig behandling, der gives i forlængelse af den anden behandling. Det skal i alle tilfælde foretages en individuel vurdering af hver patient af lægen på afdelingen og i trykkammeret. Hvis du er patient på Rigshospitalet og i tvivl om du kan få gavn af trykkammerbehandling, så prøv at kontakte en læge på din afdeling for at få at vide, om det er aktuelt.

Rigshospitalets trykkammer

  • Er en stor ståltank i Rigshospitalets kælder
  • Kammeret bruges til akutte patienter med dekompression (dykkersyge), kulilteforgiftning eller alvorlige infektioner
  • I kammeret udføres HBO-behandling (HyberBar Oxygen-behandling)
  • HBO-behandling gives til bl.a. tidligere cancerpatienter med stråleskader og diabetespatienter med kroniske sår
  • Kammeret har plads til 7 patienter og en instruktør
  • I kammeret er der professionelle erhvervsdykkere til at hjælpe patienterne, når de skal under tryk
  • Under behandling indånder patienterne rent oxygen, mens de bliver udsat for tryk på 2,4 atmosfære svarende til 14 meters dybde.
 




Webredaktør
Tina Calundann
Email:1VVd.pByTWMh5X@AkhF0Gr.dk