Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sygeplejestuderende

 

Hjertecentret planlægger og gennemfører prægraduat klinisk undervisning på et højt fagligt nationalt og internationalt niveau.
 
Klinisk undervisning
Det er Hjertecentrets opgave at planlægge og udføre prægraduat klinisk undervisning, der giver de studerende mulighed for at udvikle deres forståelse af sygepleje - samt opbygge viden, færdigheder og kompetencer, så de kan agere sygeplejefagligt og relevant i kliniske situationer.

Kliniske undervisere
Hjertecentret har organiseret den prægraduate undervisning med en klinisk undervisningsansvarlig og kliniske undervisere med relevant sygeplejefaglig og akademisk baggrund. Alle undervisere arbejder på tværs i organisationen. Se en oversigt over kliniske undervisere her.

På alle afsnit er endvidere ansat sygeplejersker med vejlederuddannelse (1/6 pædagogisk uddannelse), de har særligt ansvar for daglig vejledning af de studerende.

Studie- og læringsmiljø
Klinisk undervisning planlægges og gennemføres ud fra udviklings- og forskningsbaseret viden, og vi anvender dokumenterede pædagogiske principper og metoder.

Vi har et studie- og læringsmiljø, der motiverer og udfordrer læreprocesser hos både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter. I flere afsnit organiseres klinisk undervisning i studieunits og i andre afsnit i kliniske studiegrupper.

Læs mere
Du kan læse mere om visioner og strategier for prægraduat uddannelse – klinisk undervisning i Hjertecentret i dokumentet til højre. Her finder du også en artikel udarbejdet på baggrund af Projekt Studieunit v/ kliniske undervisere Camilla Bernild og Bettina Poulsen.
Redaktør
Anette Sø. Jakobsen
Email ufKQPo.Q.mhvEqKNP@8n.regionh.dk