Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forskningsstrategi

Hjertecentret indtager en aktiv og forpligtende rolle i opfyldelsen af Rigshospitalets vision om at være et kraftcenter for sundhedsvidenskabelig forskning, og i realiseringen af centrets egen vision om at være blandt de førende hjertecentre i verden.

Tværfaglighed
I de kommende år vil Hjertecentrets fælles forsknings- og udviklingsstrategi særligt være koncentreret mod at etablere et tværfagligt forskningsmiljø i relation til fælles udvalgte emner og at igangsætte store kliniske undersøgelser.

Et væsentligt element i Hjertecentrets forskningsstrategi er at etablere og udvikle tværfaglig forskning. En tværfaglig forskningsindsats skal være med til at fastholde og videreudvikle Hjertecentrets forskningsmæssige position. Tværfaglighed er vigtig og nødvendig, fordi behandlingen ikke kan isoleres i forhold til det enkelte medicinske speciale, og fordi forskellige specialer og faggruppers forskning kan bidrage med værdifuld viden i bestræbelserne på at sikre det ønskede internationalt faglige niveau i behandling og pleje. Samtidig kan tværfaglig struktur og samarbejde betyde, at vi kan anvende de forskningsmæssige ressourcer (økonomiske og menneskelige) mere hensigtsmæssigt.

Tværfaglig forskning vil ske gennem fælles projekter inden for de lægelige specialer medicin, kirurgi og anæstesiologi- og gennem forskningsprojekter, hvor sygeplejeforskning og medicinsk forskning undersøger forskellige perspektiver og vinkler inden for samme felt.

Forsknings- og udviklingsområder
De forskningsområder, som Hjertecentret i et tværfagligt og tværvidenskabeligt forskningssamarbejde vil styrke og profilere sig på i de kommende år, er:

Store kliniske undersøgelser
Hjertecentret finder det meget væsentligt også fremover at satse på deltagelse i større internationale forskningsprojekter. På denne måde vil centret være med i front og være bekendt med de nyeste resultater, således at nye behandlingsmetoder hurtigt og effektivt kan implementeres. Væsentligt er det også, at centret kan bidrage med en værdifuld indsats, fordi vi i et sådan samarbejde kan udnytte de muligheder, vi har for at følge patienterne over længere tid.

Forskning indenfor behandlingen af kranspulsåreforsnævring med ballon og indsættelse af stent vedrører et stort patientklientel, og hovedparten af denne forskning vil derfor foregå som deltager i større internationale klinisk randomiserede undersøgelser, hvor vi aktivt vil arbejde for at opnå en mere central plads i forskningskoalitionerne herunder styringskomiteer og andre komitéer.

Hjertecentret ønsker at påtage sig ledelsen af endnu et landsdækkende klinisk projekt i lighed med DANAMI-undersøgelserne, der har nydt stor international anerkendelse. En arbejdsgruppe monitorerer løbende udviklingen indenfor behandling af akut koronarsyndrom for at vurdere denne mulighed.

Indenfor hjerteinsufficiensforskning har Hjertecentret en internationalt førende rolle med ledelsesroller i multicenter-projekter. Kardiologisk klinik vil også fremover indgå i et bredt internationalt samarbejde om klinisk kontrollerede undersøgelser på dette område.

Fælles kliniske satsningsområder
I Hjertecentret fokuseres der i de kommende år på en række kliniske satsningsområder. Disse defineres som områder, hvor der på et evidensbaseret grundlag forventes væsentlige behandlingsmæssige fremskridt og/eller nye krav til implementering af højt specialiserede behandlingstilbud.

Inden for hvert enkelt satsningsområde arbejdes med optimering af patientforløb og kontinuerlig registrering af udvalgte kvalitetsparametre såvel under indlæggelse som efter udskrivelse. De fleste af satsningsområderne har såvel medicinske som kirurgiske og anæstesiologiske facetter og håndteres bedst i et internt tæt samarbejde i centret. Det forventes derfor, at udvikling på de nedenfor nævnte områder vil have en positiv afsmittende virkning på alle tre klinikkers samarbejdsrelationer og arbejdsopgaver:

 

Redaktør
Hjertecentret
Email ufKQPo.Q.mhvEqKNP@8n.regionh.dk