Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forløbskoordinator

Forløbskoordinatorer i Onkologisk Klinik

I Onkologisk Klinik ønsker vi at være med til at skabe et godt og sammenhængende patientforløb for alle kræftpatienter og deres pårørende. Klinikken har fire forløbskoordinatorer, som både du og dine pårørende har mulighed for at kontakte.

Erfaringer viser, at patienter og pårørende, særligt i overgange mellem afdelinger og hospitaler, kan føle sig utrygge og overladt til sig selv. Derfor kan der opstå spørgsmål eller bekymringer, som det kan være godt at tale om med en fagperson.

Hvad er en forløbskoordinator?
Forløbskoordinatoren i Onkologisk Klinik er uddannet sygeplejerske og har erfaring med at have kontakt til kræftpatienter og deres pårørende.

Forløbskoordinatoren har derfor god indsigt i, hvilke spørgsmål og bekymringer, der kan fylde, når man som dig og dine pårørende har fået kræft ind på livet. Forløbskoordinatorerne har samtidig et tæt tværgående samarbejde med kirurgiske afdelinger på både Rigshospitalet og andre hospitaler.

Hvad kan du og dine pårørende bruge forløbskoordinatoren til?
En forløbskoordinator tager udgangspunkt i de spørgsmål eller bekymringer, som du eller dine pårørende har. Alle henvendelser er derfor relevante. Her kan du se de ofte stillede spørgsmål: Klik her

Hvornår kan man søge kontakt til forløbskoordinatoren?
Du eller din pårørende kan kontakte forløbskoordinatoren, så snart du er henvist til Onkologisk Klinik. Når du møder op i dit ambulatorium eller sengeafsnit, får du tildelt en kontaktsygeplejerske og en kontaktlæge, som vil være dine kontaktpersoner i dit videre behandlings- og plejeforløb.

Hvem er din forløbskoordinator?
Forløbskoordinatorerne arbejder inden for hvert sit sygdomsområde. Nedenfor kan du eller dine pårørende finde og kontakte en forløbskoordinator.


Forløbskoordinatorerne

Anne Bjerrum er primært forløbskoordinator for patienter med kræft i hjernen, i prostata, penis og testikel, i blære og nyre samt for patienter med metastaser uden organspecifik kræfttype.

Anne Bjerrum er uddannet sygeplejerske og har desuden en diplomuddannelse i ledelse og organisation samt en master i sundhedsantropologi.
Tlf. 35 45 06 74, hverdage kl. 9-12


Dorthe Gaby Bove er primært forløbskoordinator for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk, i galdegangene, i tyk– og endetarm, i lever (Primær sygdom) samt kræft i bugspytkirtlen. 

Dorthe Gaby Bove er uddannet sygeplejerske og cand.scient.san.
Tlf. 35 45 05 13, hverdage kl. 9-12


Pauline Thomsen er forløbskoordinator for patienter med lungekræft samt for patienter med hoved-hals kræft.

Pauline Thomsen er uddannet sygeplejerske og har desuden en kandidatgrad i klinisk sygepleje.
Tlf. 35 45 05 17, hverdage kl. 9-12


Charlotte Topp er primært forløbskoordinator for patienter med brystkræft, æggestokskræft, livmoderhalskræft, livmoderkræft og kræft i ydre kvindelige kønsorganer.

Charlotte Topp er uddannet sygeplejerske og er desuden uddannet specialist i sygepleje til kræftpatienter.
Tlf. 35 45 04 76, hverdage kl. 9-12