Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Centret som arbejdsplads

LægesamtaleFinsencentret er en spændende arbejdsplads med mange forskellige faggrupper. Desuden er vi en rummelig arbejdsplads med ansatte fra etniske minoriteter og mange personer ansat på særlige vilkår. De er alle velintegreret blandt vores øvrige medarbejdere.

Finsencentrets medarbejdere er for en stor dels vedkommende højt specialiserede. Centret tilbyder videre- og efteruddannelse for medarbejderne. Vi ønsker og forventer, at vores medarbejdere udvikler og dygtiggører sig.

Vi ønsker samtidig at fastholde vores dygtige medarbejdere længst muligt til gavn for vores patienter.

Vi er en stor arbejdsplads med ca. 1000 medarbejdere. Vi har et årligt budget på omkring 400 millioner kroner.

Finsencentret for patienter
Finsencentret er et af Rigshospitalets 8 centre. Vi modtager patienter fra hele landet, som har behov for vores højt specialiserede behandling og pleje inden for centrets 6 arbejdsområder.

KemodropVi behandler kræftsygdomme og alvorlige blodsygdomme med kemoterapi og strålebehandling. Desuden behandler vi gigtsygdomme, HIV/AIDS og andre alvorlige infektionssygdomme. Hvert år behandles mange tusind patienter i Finsencentrets ambulatorier og sengeafsnit.

Vi tilbyder patienterne behandling på højt internationalt niveau, og vi bestræber os på at yde den bedst mulige service til vores patienter. Centret arbejder med at sikre gode patientforløb og samarbejde. Det vil sige at hele behandlingsforløbet fra før indlæggelsen til selve indlæggelsen, diagnostik, pleje, behandling, vejledning, udskrivning og ambulant kontrol forløber så positivt og hensigtsmæssigt som muligt for patienten.

StrålekrydsForskning i Finsencentret
Finsencentret har desuden en stor forskningsaktivitet, der er internationalt anerkendt. Forskningsresultaterne bliver omsat til bedre behandlingsmuligheder og pleje for vores patienter. Vi er taknemlige for den økonomisk støtte
mange private fonde og enkeltpersoner yder til Finsencentret.

Kvalitetsudvikling - en del af hverdagen
Vi arbejder systematisk og målrettet med at fremme kvaliteten af vores ydelser. Vi ønsker samtidig at sikre kontinuiteten i patientforløbene og sørge for, at patienternes sikkerhed er i top. Inden for de eksisterende rammer og på baggrund af etableret viden arbejder vi med aktiviteter og metoder, der udvikler og fremmer kvalitet, kontinuitet og sikkerhed.

Læs mere om kvalitetsudvikling i Finsencentret under punktet "Sundhedsfaglig information" til venstre.

Centrets struktur
Centret består af en centerledelse med tilhørende stabsfunktioner og 5 klinikker, med hver deres speciale. Centrets øverste ledelse er centerdirektøren og centerchefsygeplejersken. Staben består af en økonomifunktion, en personalefunktion, psykologer, klinisk farmaceut, klinisk diætist samt kvalitetskoordinator. Det er stabens opgave at servicere centrets forskellige klinikker. I klinikkerne består ledelsesteamet af klinikchefen og oversygeplejersken.




Redaktør
Finsencentret
Email nVV@ud.regionh.dk