Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forskning

Forskning
Klinikken videnskabelige publikationer er anført i Rigshospitalets videnskabelige årsrapporter.


HIV og AIDS
Klinikken udfører en lang række studier af HIV-behandling, oftest i samarbejde med andre danske og udenlandske klinikker. I klinikkens HIV-laboratorium udføres dels rutine-analyse af HIV, dels forskningsprojekter om blandt andet resistensudvikling.


Den Danske HIV Kohorte 
Den Danske HIV Kohorte er en åben, prospektiv, populations-baseret kohorte, oprettet i 1998.


Copenhagen HIV Programme - CHIP
CHIP er en forskningsgruppe grundlagt i 1998 og fysisk placeret på Københavns Universitet. CHIP koordinerer internationale kliniske forsøg. HIV forskningsdagsorden er fokuseret på forebyggelse, transmissionsrisiko og behandling af HIV, herunder fordele og ulemper ved brug af antiretroviral behandling. Desuden udgør HIV-hepatitis og HIV-TB co-infektion vigtige elementer. Influenza og septisk chok er ligeledes en væsentlig del af forskningen. CHIP's 50 ansatte samarbejder med over 200 hospitaler, bl.a. via det internationale netværk - INSIGHT - hvori CHIP er et af fire koordinationscentre og Jens Lundgren leder af INSIGHT's Scientific Steering Committee. 


Trope- og parasitsygdomme 
Center for Medicinsk Parasitologi er en forskergruppering inden for Epidemiklinikkens speciale trope- og parasitsygdomme. Udover forskningen ved CMP drives der også forskning indenfor dette speciale ved andre af Epidemiklinikkens forskergrupperinger.

Forskningen ved CMP er specielt rettet mod immunologiske, parasitologiske og farmakologiske aspekter af falciparum malaria.


Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi - ISIM
ISIM består bl.a. af Center for Medicinsk Parasitologi og CHIP (se disse). Udover malaria og HIV forskning fokuserer ISIM på dengue og andre vektorbårne sygdomme, på sygdomme relateret til dårligt vand, føde & sanitet, flygtninge- & indvandresygdomme, katastrofer og tuberkulose samt kroniske sygdomme i udviklingslande.


Center for Inflammation og Metabolisme - CIM
I Center for Inflammation og Metabolisme har vi identificeret musklen som en kirtel. Det er vores overordnede hypotese, at den fysisk aktive muskel producerer og frigiver såkaldte myokiner, der kan have hormonlignende egenskaber. Myokinerne kan derved påvirke både såvel musklen som andre organers funktioner. Det faktum, at musklerne udgør menneskets største organ sammenholdt med vores identifikation af myokinerne, har skabt et pardigmeskift: I et evolutionært perspektiv har musklerne spillet en central rolle både ved at dirigere stofskiftet og funktionen af andre organer. Dette paradigme danner basis for at forklare de talrige konsekvenser af en fysisk inaktiv livsstil. Hvis musklens endokrine funktion ikke stimuleres via muskelkontraktioner, vil det forårsage dysfunktion i mange af kroppens organer & væv og dermed risiko for hjertekarsygdom, cancer og demens. Opdagelsen af myokinerne har skabt et nyt grundlag for at forstå de molekylære mekanismer involveret i muskel-fedt, muskel-lever, muskel-bugspytkirtel og muskel-hjerne kommunikation. Vi har etableret et multidisciplinært center for en ukonventionel "fra menneske til molekyle" strategi. Vi tager udgangspunkt i kliniske og biologiske problemstillinger, og udfører fysiologiske undersøgelser på mennesker. Vi tager vævsbiopsier, etablerer cellelinjer og udforsker basale molekylære mekanismer, relateret til fysisk aktivitet/inaktivitet, overvægt og forskellige sygdomstilstande.