Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
RSS
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Hæmatologisk Klinik
Hæmatologisk Klinik
Sygdom og behandling
Amyloidose
Aplastisk anæmi
Blødersygdomme
Eosinofili - eosinofilt syndrom
Essentiel trombocytose
Knoglemarvstransplantation
Kronisk myeloid leukæmi
Myelomatose
Myelodysplastisk syndrom - MDS
Polycytæmia vera
Primær myelofibrose
Kronisk lymfatisk leukæmi
Leukæmi (akut)
Lymfeknudekræft
Trombofili
Symptomer
Diagnose
Behandling
Waldenströms sygdom
Praktisk info
Om afdelingen
Forskning og uddannelse
Til sundhedsfaglige
In English
Hæmatologisk Klinik
>
Sygdom og behandling
>
Trombofili
Trombofili
Trombofili betyder blodproptendens, og udtrykket bruges i medicinsk sammenhæng som en samlebetegnelse for ændringer i blodet, som er forbundet med øget risiko for blodpropsygdomme.
Det er vigtigt at skelne mellem blodpropsygdomme i arterierne (f. eks. i hjertet og i hjernen) og venerne (oftest benenes vener), da risikofaktorerne for de to typer blodpropper er vidt forskellige.
Arterieblodpropper opstår typisk i forbindelse med brist af et aterom. Ateromer er cellerige, kolesterolholdige plaques, der gradvis udvikles som pudeformede ansamlinger under arteriernes inderste cellelag fra ca. 25 års alderen og fremefter. Ateromernes vækst sker hurtigere hos diabetespatienter og personer med højt kolesterol. Kroniske infektionssygdomme gør ateromerne mere skrøbelige, så der lettere sker brist. Højt blodtryk og karforandringer, der forstyrrer blodets flow, øger risikoen for aterombrist.
Mens arterieblodpropper primært skyldes sygelige forandringer i karvæggen (ateromdannelse), skyldes veneblodpropper oftest øget koagulationsaktivitet i blodet kombineret med langsomt flow af blodet. Den øgede koagulationsaktivitet kan skyldes medfødt eller erhvervet mangel på antikoagulerende faktorer eller øget koncentration af koagulationsfaktorer. Større traumer og kirurgi medfører aktivering af koagulationssystemet og medfører derfor også en øget risiko for dannelse af veneblodpropper. Veneblodpropper dannes oftest i benenes dybe vener. Herfra kan dele af blodproppen løsne sig og blive ført med blodstømmen til lungerne, hvor de kiler sig fast som lungeblodpropper.
Alderen har en væsentlig betydning for risikoen for blodpropsygdom, idet risikoen fordobles for ca. hvert 10. leveår. Hos patienter over 50 år skyldes blodpropper i reglen aldersforandringer, og trombofiliundersøgelse udføres derfor kun, hvis der er begrundet mistanke om trombofili, f.eks. mange familiemedlemmer med blodpropsygdomme.
Læs mere om trombofilisygdommes symptomer
Læs mere om trombofilisygdommes diagnose
Læs mere om behandling af trombofili
Redaktør
Email
L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk
Til patienter og pårørende
Generel praktisk info
Taxa, befordring, parkering, indlagt eller på besøg?