Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Lymfeknudekræft

(malignt lymfom)

Lymfeknudekræft opstår i de hvide blodlegemer som kaldes lymfocytter. Lymfocytterne opholder sig i organismens lymfeknuder. Lymfeknudekræft er således en sygdom, der opstår i lymfeknuderne og ikke en spredning af en kræftsygdom til lymfeknuderne. Normalt kan man ikke mærke lymfeknuder, men i forbindelse med infektion kan lymfeknuderne hæve og blive ømme. Dette er en normal reaktion på infektion.

Der kan opstå en ændring i cellerne i lymfeknuderne, således at de bliver til kræftceller (malignt lymfom). Lymfeknuden vokser og bliver følelig, men er normalt ikke øm. Udover i lymfeknuderne findes lymfeknudevæv under normale forhold flere steder i kroppen, fx i milten, i slimhinden i de øvre luftveje, i tarmslimhinden og i huden. Derfor er der også flere forskellige typer af lymfeknudekræft, som hver kræver sin specielle behandling og opfølgning.

Man behøver ikke at have symptomer på sygdom ved malignt lymfom. Symptomer som vægttab, nattesved, vedvarende feber og almen sygdomsfølelse ses vekslende og afhænger både af typen af lymfeknudekræft og mængden af sygdom.

Der skelnes mellem to hovedtyper af lymfeknudekræft: Hodgkin's lymfom og non-Hodgkin lymfom. For begge typer findes flere undertyper, flest for non-Hodgkin's lymfom.

Læs mere om sygdommens diagnose
Læs mere om behandling af Lymfeknudekræft