Kronisk Lymfatisk leukæmi (CLL), den hyppigste form for leukæmi hos voksne, er en sygdom som opstår i hvid blodlegemer, såkaldte B-lymfocytter, der normalt findes i lymfeknuder og blod og knoglemarv. I nogle tilfælde mærker man ikke noget til sygdommen. Den opdages da ofte som et tilfældigt fund i forbindelse med blodprøvetagning af anden årsag. I andre tilfælde kan der være symptomer som fører patienten til at søge læge, i form af f.eks. hævelse af lymfeknuder og milt, træthed, svedtendens, specielt nattesved, og tendens til let feber. Som følge af fortrængning af den normale knoglemarv, kan der opstå blodmangel, mangel på normale hvide blodlegemer med nedsat forsvar mod infektionssygdomme til følge og mangel på blodplader med blødningstendens til følge.
Vi ved i dag at der findes flere varianter af sygdommen som følge af den tilgrundliggende forandring i lymfocytten, som førte til at denne blev omdannet til en kræftcelle. Disse varianter kan kortlægges til en vis grad, så man på diagnosetidpunktet kan forudse om sygdommen bliver behandlingskrævende inden for kortere eller længere tid.Læs mere om sygdommens diagnoseLæs mere om behandling af Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)