Ved Aplastisk anæmi er knoglemarvsfunktionen svært nedsat. Der er ikke tale om en kræftsygdom med genetiske skader på cellerne i knoglemarven, men tilstanden kan være meget alvorlig med varierende grader af blodmangel, eller mangel på hvide blodlegemer eller blodplader. Sygdommen kan opstå som en bivirkning til lægemidler eller kemikalier eller som følge af en virusinfektion, men oftest opstår aplastisk anæmi uden påviselig årsag. Man antager da, at kroppens eget immunsystem er blevet aktiveret på en måde som angriber knoglemarvens bloddannende celler, som efterhånden udslettes og erstattes med fedtvæv.Læs mere om sygdommens symptomerLæs mere om sygdommens diagnoseLæs mere om behandling af aplastisk anæmi