Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om afdelingen

Hæmatologisk Klinik ledes af klinikledelsen bestående af oversygeplejerske og klinikchef. Klinikchefen er endeligt ansvarlig for klinikken.

Hæmatologisk Klinik er ledelsesmæssigt og fagligt divisioneret. Klinikken er opdelt i 4 fysisk adskilte klinikker, 3 klinikker med integreret sengeafsnit og ambulatorium og 1 klinik udelukkende med et ambulatorium.

Klinikkerne koncentrerer sig om behandling, udvikling og forskning vedrørende hver sine sygdomsgrupper eller behandlingsmodaliteter.

Denne funktionsopdeling har til hensigt at øge kvaliteten af behandling, pleje, udvikling og forskning, og danner basis for det gode patientforløb karakteriseret af kvalitet og kontinuitet.

Funktionsopdelingen sikrer tillige den mest optimale udnyttelse af Hæmatologisk Kliniks ressourcer til gavn for behandling, udvikling og forskning, men Hæmatologisk Klinik skal ses som et hele, hvor aktiviteterne i hver enkelt underklinik til stadighed skal koordineres om fælles overordnede mål, faglig samhørighed og sammenhængende holdninger i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Hver underklinik ledes af en såkaldt driftsledelse bestående af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en sekretær. Der er for hver af de større sygdomsgrupper en speciallæge som er fagligt ansvarlig for behandling, udvikling og forskning vedrørende pågældende sygdomsgruppe.


De hæmatologiske sygdomme omfatter bl.a.:

  • ikke ondartede (benigne) blodsygdomme, som hæmolytisk anæmi, trombocytopeni
  • ondartede (maligne) lymfomer
  • myelomatose
  • akutte og kroniske leukæmier samt øvrige lymfo- og myeloproliferative lidelser

Klinikken udfører desuden knoglemarvstransplantationer, såvel fra patientens egen knoglemarv som fra donorer.